BG Bank tavs om netbank-nedbrud

BG Banks tilbud til erhvervskunder, BG Officebanking, har været ude af drift i en uge. Bankens 12.000 net-kunder har intet fået at vide, og en erhvervskunde overvejer nu at skifte bank.

Af Jens Bertelsen, IDG Online

- Det er klart for dårligt, at BG Bank ikke orienterer kunderne bedre, siger Kurt V. Pedersen, der er direktør i et rådgivende edb-firma.

Sidste onsdag skulle han bruge BG Banks netløsning til erhvervskunder, BG Officebanking, til at foretage en række betalinger. Systemet meldte konsekvent tilbage med fejlmeddelelsen "kommunikationsfejl", fortæller direktøren til Computerworld Online.

Herefter kontaktede han BG Banks tekniske afdeling, der indrømmede at problemet lå hos banken. Det skulle være løst torsdag morgen, lød beskeden til Kurt V. Pedersen, der imidlertid ikke kunne vente på, at banken fik systemet op at køre igen. I stedet benyttede han sit andet pengeinstitut, Unibank, til transaktionerne.

- Men det er håbløst som erhvervskunde ikke at vide hvilke betalinger, der er gået ind - hvordan skal vi så kunne holde øje med, om kunderne betaler deres regninger, spørger Kurt V. Pedersen.

Han har flere gange forgæves prøvet at kontakte BG Banks hotline. Når han endelig er kommet igennem, har meldingen konstant været, at "systemet er oppe at køre igen i morgen".

Baseret på onlineløsninger

BG Bank opfordrer ham til at benytte sin lokale bankfilial, der såvidt muligt søger at holde kunderne skadesløse i forhold til Officebanking-problemerne. Men det kan Kurt V. Pedersen ikke bruge til noget:

- Vi er en virksomhed, der er baseret på at løse mange opgaver online. Vi er ikke gearet til at skulle kontakte en bankfilial for at høre, om der er gået penge ind på kontoen, forklarer Kurt V. Pedersen.

- BG Bank burde skrive nogle mere uddybende fejlmeddelelser. "Kommunikationsfejl" fortæller ikke noget om, hvorvidt det er hos mig, telefonselskabet eller BG Bank, problemet ligger, siger Kurt V. Pedersen.

- Og hvis 12.000 bankkunder skal ringe til Hotline, er det klart at servicen bliver forringet, siger Kurt V. Pedersen, der nu vil overveje sit kundeforhold med BG Bank.

Kontakt filialerne

I BG Banks informationsafdeling er souschef Finn Serup Jensen ked af hele affæren. I dag onsdag er alle systemerne netop kommet op at køre igen, men der udstedes ingen garantier for driftssikkerheden.

- Vi har valgt at informere kunderne om problemerne via den tekniske hotline, og alle vores filialer blev orienteret om nedbruddet i mandags, fortæller Finn Serup Jensen.

- Når alting med sikkerhed er oppe at køre igen, vil vi evaluere hele vores beredskab. Det gælder også den måde, vi har informeret kunderne på, siger Finn Serup Jensen.

Annonceindlæg fra Deloitte

Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect