Linux springer på supercomputer

En ny Linux-baseret supercomputer er fremstillet for at analysere seismiske data i forbindelse med olieudvinding. Den nye supercomputer koster kun en tiendedel af en tilsvarende supercomputer på andre styresystemer.

Af Kim Ingemann & IDG News Service

Det amerikanske olieudvindingsselskab Conoco har bygget og igangsat en ny, stor Linux-baseret supercomputer, der skal bruges til at analysere enorme mængder af data samlet i forbindelse med udvinding af olie og gas.

Den nye computer blev bygget i løbet af de seneste to år af et 80 personer stort team i Conoco?s Seismic Imaging Technology Center. Blandt andet fordi computeren er baseret på det åbne Linux-system, har den kun kostet en tiendedel af, hvad en tilsvarende computer, baseret på andre styresystemer, ville koste.

Supercomputeren har allerede været i brug for at analysere seismiske data fra Nordsøen og den mexikanske golf, hvor Conoco fornylig fandt olie og er i færd med at foretage boringer.

Integrerer Linux og Intel

Conoco er ikke det første olie- og gas-udvindingsselskab, der implementerer seismisk software på Linux. Tidligere har Conoco?s konkurrent Amerada Hess Corporation implementeret en Linux-baseret seismisk research software på et system med 64 computere.

Den nye supercomputer integererer Linux og Intel?s chip arkitektur med 10 terabytes harddisk kapacitet og Conoco?s egenudviklede seismiske software.

Det nye system er designet, så det er tilgængeligt fra alle Conoco-lokaliteter over hele verden via firmaets intranet. En forudsætning for at dette kan lade sig gøre er, at den seismiske software er programmeret til at operere i Linux via en XML-kompatibel, Java-baseret brugergrænseflade.

Systemet er endvidere designet sådan, at forskere kan behandle data, når de er ude i felten. Geofysikerne analyserer blandt andet bånd, der indeholder lydbølger indspillet på forskningsstedet. Disse lydbølger bruges til at opbygge et fysisk billede af undergrunden eller havoverfladen. Herudfra kan man aflæse, hvor der skal bores eller undersøges nærmere.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job