Af Torben R. Simonsen *, Computerworld
Økonomistyrelsen har undervurderet tiden og kræfterne, der skal bruges til at installere det decentrale økonomisystem, Navision Stat, til statens lige ved 500 institutioner. Projektet er budgetteret til 70 millioner kroner. Men nu er der behov for 40 millioner kroner ekstra.
Økonomistyrelsen mener, at installeringen af økonomisystemet er blevet mere omfattende, fordi de enkelte styrelser og departementer ikke har været klædt godt nok på i forhold til systemet. Men i institutionerne mener man, at det er Økonomistyrelsens planlægning, der halter.
Besked en måned før
I en fremtrædende kulturinstitution i Danmark blev IT-chefen først orienteret en måned før implementeringen. Det skete endda inden, at Økonomistyrelsen havde sikret sig, at der var de fornødne tekniske installationer til at køre Navision Stat.
? Vi har haft et øget træk på eksterne ressourcer, og det har også været svært at komme igennem til nogen, der ville tage et ansvar, siger IT-chefen, der ønsker at være anonym.
På Danmarks Biblioteksskole lyder det samstemmende:
? Jeg tør slet ikke tænke på, hvilke omkostninger - både hvad angår personale og penge - vi har haft. Og når det kom bag på os, at projektet blev så stort, skyldes det ikke mindst, at Økonomistyrelsen havde lovet os, at vi ville blive båret på hænder og fødder, siger afdelingsleder på Danmarks Biblioteksskole, Birgitte Læsøe.
Et andet statsligt IT-projekt er også i problemer. Forsvarets system, DeMars, skal bruge 55 millioner kroner ekstra.
Læs mere i fredagens Computerworld side 31