Af Jens Bertelsen, Computerworld Online & IDG News Service
Yahoo bad torsdag en lokal domstol i Santa Clara, Californien, om at afgøre, hvorvidt Internetportalen er omfattet af fransk lovgivning.
Initiativet skyldes en fransk dom fra november, der pålægger amerikanske Yahoo at forhindre indbyggerne i Frankrig i at købe nazieffekter på Yahoos auktioner.
Den amerikanske domstol forventes at sætte en høringsfrist i midten af januar, mens den franske regering vil opkræve dagbøder fra Yahoo fra marts næste år.