Elektroingeniør Kenneth Clausen fra Odense har følgende personlige kommentar til den dansk-amerikanske rapport om sammenhængen mellem mobiltelefoner og kræft:
Læserbrev: Jeg selv er uddannet elektroingeniør og har arbejdet i IT-branchen i knapt 8 år og er selv flittig bruger af mobil telefonen.
Hvis jeg en dag har glemt at få min høresnegl med og i stedet må tale i telefonen oppe ved øret, kan jeg faktisk godt mærke det (hovedpine etc...).
Så uanset hvad, de forskellige rapporter siger og peger på, må begrænset brug af telefonen nær hovedet tilrådes.
Når kroppen reagerer, er det fordi vi som mennesker skal sige fra. Om der så er bevis for, om vi udvikler kræft eller andre former for sygdom, er vel i grunden ret ligegyldig.
Jeg mener seriøst, at der bør oplyses og advares (og at man skal lade tvivlen komme til gode). Især overfor børn
Problemet var/er mindre med NMT og det gamle GSM bånd.
De nye GSM1800 og det kommende UMTS-net gør kun problemet større (højere frekvenser = mere energi
= større påvirkning).
Derfor bør man eksempelvis forære sine børn eller nærmeste en høresnegl til telefonen. På den måde flyttes telefonen ned i lommen og væk fra hovedet samtidig med, at det faktisk er mere behageligt og nemmere at tale i telefon på den måde. Og ærlig talt. Uanset om vi kan bevise faren, eller om vi advarer på æskerne, så får det nok ikke folk til at bruge telefonen mindre af den grund.
Så på med høresneglen, længere er den diskussion omkring mobiltelefon vel egentlig ikke.



