Flyselskaber har succes på Internet

Gyldne tider for flyselskaber, der satser på billetsalg via nettet. Ryanairs kvartalsregnskab viser vækst på 34 procent. 86 procent af Easyjets sæder sælges online.

Af Leif Osmark, Computerworld Online

Det går godt for for irske Ryanair, som blandt andet flyver mellem Århus og Stansted uden for London. Kvartalsregnskabet for tredje kvartal viser, at december 2000 bød på en stigning i passagerantallet på 39 procent og et øget overskud efter skat på 34 procent i forhold til samme måned 1999.

Ryanairs administrerende direktør, Michael O?Leary, giver i en pressemeddelelse web-salget en del af æren for selskabets vækst.

? Internetsalget udgør nu 65 procent af alle bestillinger, og når vi lægger det til bestillingerne via Ryanair Direct, betyder det, at vi modtager over 90 procent af alle bestillinger direkte. Salg gennem rejsebureauer udgør nu kun 8 procent, og det er stadig faldende, siger han.

Samtidig har satsningen på Internet betydet et fald i marketing- og distributionsomkostningerne på 66 procent.

Flyselskabet planlægger at annoncere seks nye europæiske destinationer i februar, et øget antal flyvninger på eksisterende ruter samt en ny base på kontinentet. Den nye base skal enten være lufthavnen Skarsta uden for Stockholm, Hahn uden for Frankfurt eller Charleroi i Bruxelles. Ryanair har tidligere haft held med at udvælge mindre lufthavne. Blandt andet må selskabet tillægges en del af æren for det boom, Stansted lufthavn har oplevet, siden Ryanair valgte den som base i midten af halvfemserne.

Ved samme lejlighed annoncerer Ryanair en kapitaludvidelse på 900 millioner kroner, der skal bruges til indkøb af tretten nye Boeing 737 fly. Selskabet udsteder ti millioner nye aktier, svarende til 2,8 procent af den eksisterende portefølje.

Fra looker til booker

Også det engelske selskab Easyjet melder om succes med deres onlinesatsning. 86,1 procent af passagererne i januar bestilte deres billet på Internet.

Selskabet havde godt en halv million passagerer i januar, hvilket er en stigning på 135.000 i forhold til samme måned sidste år, hvor 61,8 procent bookede online. Easyjets passagerer sparer fem engelske pund (58 kroner), hvis de køber over Internet. Selskabet gik på børsen i London i november sidste år, og kursen er steget fra 310 til 413 pence ved lukketid i går.

Easyjet flyver mellem 18 europæiske destinationer og er så fokuseret på prisen, at passagerne må have penge op ad lommen, hvis de vil have snacks og drikke undervejs.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

    AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

    Navnenyt fra it-Danmark

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S