Af Kim Ingemann, Computerworld Online
Mange mobiltelefonister har meldt ud, at de får hovedpine af at benytte mobiltelefon. Mens læger, der har forsket i hovedpine afviser, at der er nogen sammenhæng, er det dog videnskabeligt bevist, at de elektromagnetiske stråler, der udgår fra telefonerne, påvirker kroppen. Der er bare ingen, der har bevist, at påvirkningen har konsekvenser.
Seniorforsker, læge Christoffer Johansen, der netop har offentliggjort rapporten, der afkræftede, at der skulle være en sammenhæng mellem kræft og mobiltelefoni, siger:
- Vores undersøgelse har kun beskæftiget sig med, om der er en sammenhæng mellem brugen af mobiltelefon og forekomsten af kræft. Vi har ikke undersøgt, om brugen kan forårsage andre sygdomme. Vi kan konstatere, at mange mannesker, der bruger mobiltelefon, har gener, men vi ved dybest set ikke, om deres gener skyldes mobiltelefonen eller andet. Spørgsmålet må stå åbent. Vi har ingen undersøgelse endnu, der omhandler dette, slutter Christoffer Johansen.
Gener
Den så vidt vides eneste undersøgelse, der har beskæftiget sig med sammenhængen mellem mobilbrug og hovedpine, er en tre år gammel svensk-norsk undersøgelse, der ikke kunne bevise en sammenhæng. Forskerne Kjell Hansson Mild og Gunnhild Oftedal udspurgte 11.000 svenskere og nordmænd, om deres brug af mobiltelefoner havde nogen effekt på helbredet. Blandt de beskrevne gener er hovedpine, træthed, ubehag, varme på og bag øret m.m. Problemet med undersøgelsen er, at de beskrevne gener er subjektive og vanskeligt kan måles, og at det er vanskeligt at finde en entydig årsag. Derfor konkluderede forskerne dengang, ligesom Christoffer Johansen gør i dag, at ?mange mobilbrugere har gener, og næste skridt må være at finde ud af hvorfor?.
Elektromagnetiske stråler påvirker
At mobiltelefoner påvirker kroppen er der dog ingen tvivl om. I Stewart-rapporten, som blev udarbejdet på den britiske regerings foranledning og offentliggjort i maj 2000, hedder det, at der er dokumentation for, at der kan opstå påvirkning af biologiske systemer under de stråle-niveauer, der anbefales af den internationale institution ICNIRP (International Commission on Non-Ionizing Radiation) og det britiske NRPB (National Radiological Protection Board).
I rapporten skriver forskerne, at der ikke er bevis for, at eksponering for radiofrekvente elektromagnetiske felter under de niveauer, der anbefales af NRPB og ICNIRP medfører utilsigtede sundhedsproblemer i befolkningen som helhed, men at det ikke er muligt at erklære, at elektromagnetiske felter i det radiofrekvente område er fuldstændig uskadelige.
Sundhedsstyrelsens redegørelse
I Sundhedsstyrelsens redegørelse til Sundhedsministeren vedrørende mobiltelefoners stråling, som blev afleveret den 1. december 2000, er der også en beskrivelse af de videnskabeligt beviste fakta. Redegørelsen er udarbejdet af blandt andre førnævnte seniorforsker Christoffer Johansen, der også udarbejdede undersøgelsen af sammenhængen mellem kræft og mobiltelefoner, som blev offentliggjort den 6. februar.
I redegørelsen konstateres det blandt andet, at der findes mennesker, der er blevet alvorligt forbrændt ved massiv eksponering af elektromagnetiske felter fra radaranlæg, ligesom der er mennesker, der har fået forbrændinger ved at stikke en hånd ind i en mikrobølgeovn. Men den stråling, der udgår fra mobiltelefoner kan ikke sammenlignes med disse eksponeringer på grund af det begrænsede frekvensområde og den svage effekt.
Elektriske spændinger
En GSM-mobiltelefon sender i frekvensområdet omkring 900 MHz og med en effekt, der er mellem 20 milliwatt og 2 watt afhængig af sende-og modtageforhold. Sædvanligvis er effekten under 2 watt. Når man taler, dannes der et elektromagnetisk felt med maksimum omkring spidsen af antennen. Står telefonen på stand-by er magnetfeltet af samme størrelse, men det dannes kun, når telefonen med mellemrum orienterer sig om sendemastens beliggenhed.
Endvidere redegører Sundhedsstyrelsen for strålingens effekt: ?Når væv udsættes for elektromagnetiske vekselstrømsfelter, fremkaldes der elektriske spændinger og strømme i det eksponerede væv, og der afsættes energi, som afhænger af det applicerede elektromagnetiske felts strømstyrke og svingningsfrekvensen. Reaktionen kan vise sig ved en forandring af naturlige cellulære funktioner (?) og som en temperaturstigning i vævet. Fortsætter eksponeringen, vil der opstå behov for varmeledning bort fra området, og den applicerede energi vil påvirke blodgennemstrømningen i det aktuelle område?.
Om denne påvirkning er skadelig eller fører til gener, er der intet videnskabeligt bevis for, konkluderer Sundhedsstyrelsen i redegørelsen til Sundhedsministeren.
