Log ind
168 processorer, 204 GB ram og to disksystemer, der kan lagre op til fire terabyte data. Så stor bliver Danmarks nye supercomputer.
Computeren skal stå hos DTU, og Sun Microsystems er den glade giver af computeren. Suns donation har en værdi på over 50 millioner kroner og skal indgå som en del af et planlagt forskningssamarbejde mellem Sun og DTU, der også har skudt penge i samarbejdet.
? Vi mener, at det er vigtigt for Danmark at kunne bidrage til internationalt samarbejde inden for supercomputere, og da vi samtidig så et politisk vakuum i viljen til at satse i den retning, trådte vi til med donationen, siger administrerende direktør for Sun Microsystems Danmark, Ove Holritz.
- Det er selvfølgelig også en fordel for os, at lærere og studerende bliver udsat for Sun-teknologi i deres uddannelse, siger han.
Donationen har ikke fundet vej til DTU endnu, for der er tale om computere, som ikke frigives på verdensmarkedet før starten af april, og Sun holder kortene tæt ind til kroppen.
Men ifølge DTU er der tale om syv SMP-computere med kodenavnet Serengeti. Hver af de syv computere indeholder 24 Ultrasparc3 processorer. SMP-teknologien sørger for at al RAM er tilgængelig for alle processorer, og RAM er der rigeligt af: De tre kraftigste computere har 36 GB, resten 24 GB.
Afsindige ligninger
Supercomputeren, der skal trække universitetets tunge beregninger, opstår, når DTU kobler de enkelte computere sammen, så de fungerer som én stor. Det gøres ved hjælp af en type switch, der forbinder computernes databusser med hinanden.
Den massive computerkraft skal bruges af studerende, lærere og forskere ved DTU. Samtidig bliver computeren stillet til rådighed for forskere rundt om i landet, der er med i forskningssamarbejdet High Performance Computing-gruppen.
Hos DTU er man begejstret for den forøgede regnekraft, som supercomputeren stiller til rådighed.
Professor ved Informatik og Matematisk Modellering, Per Christian Hansen, er en DTU?s mange brugere til den ny supercomputer, og han ser frem til dens ankomst.
Fordelene ved supercomputere er, at de kan håndtere enormt store problemer og beregninger. For eksempel er der en forsker ved Astronomisk Observatorium, der beskæftiger sig med solpletter og solens dynamik, og det er altså helt afsindige ligninger, der skal udregnes i den forbindelse, siger han.
Bølgers bevægelser
Mængden af interessant forskning, som skal udnytte den nye DTU computer er stor. Ud over solens dynamik skal der for eksempel laves beregninger på bølgers dynamiske bevægelser, på design af vindmøllevinger og på molekylers bevægelser i forhold til hinanden.
Per Christian Hansen ser samtidig et stort potentiale i, at DTU?s studerende får mulighed for at benytte den store regnekapacitet.
? Jeg håber, at det kan give et boost til de elever, der interesserer sig for supercomputere. Før skulle de arbejde på mindre computere, hvor de måtte lade som om, at de havde den store beregningskraft til rådighed. Men med den nye supercomputer er mennesker og maskine samlet på det rigtige sted, siger han.
|
