EFI gør livet lettere
Med EFI bliver vores pc’er både hurtigere og mere stabile – skulle uheldet alligevel være ude, så bliver det langt lettere at finde fejlen i fremtiden.
Extensible Firmware Initiative (EFI) bliver navnet på den teknologi, som kommer til at afløse den gamle BIOS, der sidder i enhver pc i dag.
EFI er ikke bare en ny BIOS, men derimod en standard for, hvordan man bør bygge en ny BIOS – lad os kalde den en EFI BIOS. Så der er sådan set frit slag inden for standarden til, at alle producenter kan udvikle deres egen implementering af standarden.
Den gode gamle BIOS
Når pc’en starter op, er BIOS pc’ens kommandocentral. Den skal blandt andet sørge for, at de forskellige enheder kan tale med hinanden, og der skal deles ressourcer ud til de forskellige enheder, så man undgår, at de snakker i munden på hinanden.
Men den vigtigste opgave er at få bootet pc’en og få startet styresystemet op, så det kan overtage kontrollen med hardwaren.
I gamle dage var det normalt, at BIOS var bindeleddet mellem hardware og software, også når styresystemet var startet op, men i dag kommunikerer styresystem og hardware direkte, da det giver den bedst mulige ydelse.
Det største problem for BIOS er alderen. Pc’en har ændret sig utroligt meget, men BIOS er aldrig rigtig fulgt med – og var bestemt heller ikke designet til at kunne udvides i den grad, som det har vist sig nødvendigt. Det har betydet, at en BIOS i dag er et ekstremt komplekst stykke software med masser af lap på lap løsninger.
Intel startede i sin tid EFI initiativet, fordi den gammeldags BIOS ikke kunne bruges sammen med 64 bit processoren Itanium. Man løb simpelthen panden mod nogle af begrænsningerne i BIOS arkitekturen og måtte derfor til at starte forfra.
Resultatet er standarden EFI, som gør op med de begrænsninger og alderdomssvækkelser, der plager BIOS.
Slut med maskinkode
BIOS'er bliver i dag programmeret i maskinkode. Det gør det svært overhovedet at programmere BIOS programmet i første omgang, men et lige så stort problem er, at vedligeholdelse og fejlrettelser er meget tidskrævende.
Til EFI bruges programmeringssproget C, der er meget lettere at have med at gøre end maskinkode og langt enklere at vedligeholde.
Desuden kan en EFI BIOS opdeles i moduler, så producenterne nemt kan genbruge en tidligere gennemtestet komponent i en EFI BIOS. Disse tiltag vil medføre lavere udviklingsomkostninger for producenterne, og det skulle gerne resultere i færre fejl til gavn for pc brugerne.
Producenter af bundkort og hele pc systemer kan dog se frem til endnu flere fordele med EFI. En anden kærkommen detalje er, at et EFI system ikke kræver en skærmtilslutning for at kunne testes. Bundkortet skal blot tilsluttes et netværkskabel, så kan pc’en teste sig selv og sende resultatet til en central server.
Med EFI bliver det desuden muligt, at systemet ved hjælp af netværksforbindelsen kan konfigurere sig selv efter de indstillinger, som ligger på en centrale server. Disse tiltag vil gøre det lettere at være både pc og bundkort fabrikant i fremtiden.
Heldigvis er der også en lang række fordele ved EFI for slutbrugeren af systemet.
Slut med kort hukommelse
Indstikskort er i dag et problem for BIOS’en, hvis der sidder en såkaldt Option ROM chip på kortet. Det kan eksempelvis være et SCSI kort eller en RAID adapter, der skal konfigureres i sin egen menu, som ligger gemt i en Option ROM.
Problemet skyldes, at der maksimalt er plads til en megabyte af disse Option ROM’er, og det betyder, at der ikke kan sættes flere indstikskort i en maskine, når den megabyte er fyldt op. Med EFI bliver denne begrænsning fjernet, og det vil således kun være antallet af kortpladser i pc'en, som sætter en naturlig begrænsning.
EFI vil også give mulighed for, at producenter kan give systemet præ boot faciliteter. Det er små programmer, som kan bruges til eksempelvis at hente en opdatering til systemet, første gang man starter det. For eksempel den sidste nye udgave af EFI BIOS'en.
En anden smart detalje er nemlig, at dele af en EFI BIOS faktisk kan ligge på harddisken i stedet for at være placeret i en FLASH ROM chip på bundkortet. Når man skal opdatere sin BIOS i dag, er det ofte en større operation. Først skal den nye BIOS hentes ned og gemmes på en boot diskette. Pc'en skal så genstartes med denne diskette, og derefter skal man starte DOS programmet, som programmerer FLASH ROM chippen.
Med EFI vil man i fremtiden kunne nøjes med blot at hente en fil ned og gemme den det rigtige sted på harddisken for at opdatere sin EFI BIOS.
Boot tiden vil generelt også blive forbedret med EFI. Den vil simpelthen kunne starte styresystemet hurtigere end en traditionel BIOS. Den bedre ydelse vil også være til gavn, hvis man bruger dvaletilstand.
Når dvaletilstanden aktiveres, kopieres pc'ens hukommelse ned på harddisken, og derefter slukkes pc’en. Når man tænder for pc'en igen, bliver hukommelsen hentet fra harddisken, og systemet vil være i nøjagtig samme tilstand, som da man satte det i dvale.
Problemet med dvaletilstanden i dag er, at det tager ret lang tid at starte pc'en op, fordi BIOS'en ikke er i stand til at få harddisken til at yde sit bedste. Med EFI vil hastigheden stige dramatisk, og det vil i fremtiden ikke tage mange sekunder at få sit system tilbage i normaltilstand, efter at det har været en tur i dvale.
Automatisk reparation
Longhorn, der er indtil videre er kodenavnet for Microsofts næste styresystem, vil understøtte EFI helt fra bunden, og det vil give en lang række nye muligheder.
En af de ting, Microsoft arbejder med, er forbedret fejlsøgning, når pc’en går ned. Hvis pc’en går ned på en sådan måde, at Longhorn ser en ram fejl som årsag til nedbruddet, så kan pc’en starte op næste gang med en ændring i opstartssekvensen.
I stedet for at prøve at starte styresystemet op igen, vil pc’en kunne starte et lille præ boot program for at lokalisere fejlen – i dette tilfælde skulle det så være et program, der undersøger ram modulet for fejl. Man kan altså helt automatisk få sin ram kigget efter i sømmene, og skulle det vise sig, at rammen er fejlbehæftet, kan producenten af hardwaren tage over.
Pc'en vil nemlig selv kunne "ringe" hjem via internet forbindelsen og fortælle, at rammen er gået i stykker, og at denne her pc skal bruge et nyt modul.
Hvis serviceaftalen giver muligheden, og producenten har adgang til adresseoplysninger på ejeren af pc’en, kan pc’en helt automatisk have bestilt et nyt rammodul hurtigere, end man kan sige reklamationsret.
Komponenterne i EFI
EFI firmware
Indeholder kernen af EFI firmwaren
EFI drivere
Drivere til hardware enheder. Disse kan ligge på harddisken, og således nemt opgraderes, eksempelvis når der dukker nye hardware enheder op. Driverne forsvinder efter at styresystemet er startet, så der er kun tale om begrænsede præ boot drivere til hardwaren.
EFI programmer
EFI programmer. Programmer, som kan køres inden styresystemet startes. For eksempel loaderen til styresystemet, fejl tjek programmer, partitioneringsprogrammer og lignende. Programmerne kan lægges på harddisken, og er derfor nemme at tilføje en virkende platform.
Påkrævet hardware
NVRAM (Non Volatile) slettes ikke, når pc’en slukkes. Bruges til at gemme systemets/brugerens indstillinger. Alt hardware i pc'en skal være ACPI kompatibelt.
Links
Intels websted om Extensible Firmware Interface.
ACPI (Anvanced Configuration & Power Interfaceer en åben standard for avancerede strømbesparende tiltag i hardware som Microsoft har understøttet siden 1998.
