Når pc'en flytter i kollektiv

Tre millioner computeres søgen efter liv i rummet har vist potentialet i distributed computing, hvor private lader deres pc arbejde kollektivt med andre pc´ere for at analysere store datamængder. Flere firmaer udnytter det nu kommercielt.<BR>

Af Kim Elmose, Computerworld Online

Et projekt, som forener søgen efter liv i rummet med menneskers lyst til at deltage aktivt i noget stort, har gjort idérige personer og investorer opmærksomme på et helt nyt forretningsområde. Det kaldes ?distributed computing? og er godt illustreret i det meget omtalte projekt SETI@Home. Projektet har nu via nettet adgang til mere end tre millioner pc?er i hele verden.

Siden 1999 har forskere fra universitet i Berkeley i Californien sendt datapakker ud til private internetbrugere, der har downloadet og kører et lille program som screensaver på deres pc. Programmet går i gang, når pc?en er tændt, men ikke bliver brugt. Programmet analyserer radiosignaler optaget af teleskoper, der leder efter intelligent liv i rummet ? heraf navnet Search for Extra Terrestial Intelligence (SETI).

Deltagerne får ingen penge for at deltage, men det er tilfældet i adskillige andre lignende netværk, som især amerikanske firmaer har oprettet i de seneste par år. I nogle af dem får deltagere penge for det antal nye folk, som de tilfører netværket, der ofte både behandler data for universiteter og private virksomheder.

Gammel idé med nye muligheder
SETI repræsenterer dermed kun toppen af isbjerget af ?distributed computing?, der har været i kraftig vækst gennem de sidste to år. Idéen med at lade flere computere arbejde på datapakker er ikke ny, men muligheden for via nettet at få hurtig adgang til enorm computerkraft på tusindvis af pc?er i private hjem er stadig pionérland.

Muligheden bliver meget benyttet af forskere på universiteter, især inden for bioteknologi og medicinsk forskning, der ofte har store datamængder, der skal analyseres. De første til at prøve det var Distributed.net i 1997, hvor en række pc´er på nogle universiteter blev sat sammen i et sådan netværk.

Imidlertid er det de færreste, der selv udvikler softwaren og sender den ud som SETI@Home. I stedet kontakter forskerne private selskaber, som har skabt deres egne netværk af private pc-brugere.

Et par af selskaberne er ProcessTree og Entropia, der benytter sig af forskellige tilgangsvinkler for at få folk til at tilmelde sig deres netværk.

ProcessTree betaler penge til de folk, der downloader selskabets program, som både analyserer private virksomheders projekter og velgørende organisationers arbejde. Belønningen bliver forøget jo flere personer en bruger skaffer med ind i ProcessTree.

Entropia lægger ikke skjul på, at det er et kommercielt selskab, som både sælger til kommercielle og velgørende organisationer. Abonnenterne får ingen penge, men derimod muligheden for at vælge, om deres pc skal analysere data til private virksomheder.

Forløber for 2G-internet
Distributed computing ses af mange forskere og analytikere som det helt store forretningsområde i fremtiden ? blandt andet også inden for lagring af data på private pc?er. Her har Napster vist vejen med sin brug af peer-to-peer teknologien.

Imidlertid kræver en intensiv brug af distributed computing i forretningsmæssigt øjemed, at der ikke kan sættes en finger på resultaterne, og at data kan beskyttes imod viruser og misbrug. Derudover eksisterer der også en risiko for forfalskning af resultater.

Men mulighederne er større end de forskellige risici. I november dannede forskere og teknologiselskaber fra hele verden i Amsterdam, Global Grid Forum. De ser en fast etablering af sådanne distributed computer-netværk som en videreudvikling af world wide web ? kaldet the Grid ? et fremtidens super-internet med øjeblikkelig adgang til alle data om et emne. Ikke som links, men som fuldstændige data om alt inden for et emne, præsenteret på en brugervenlig måde, som forskerne bag ideen udtrykker det. Det skal være både for private, organisationer og virksomheder.

Men der er stadig plads til de idealistiske projekter, hvor computerens stille-tid bliver brugt til glæde for andre mennesker. Således går det amerikanske firma United Devices i denne uge i gang med analysere 250 kemikalier for deres anti-kræft virkning. Det sker i samarbejde med den amerikanske National Fund for Cancer Research. Kemikalierne skal analyseres på private menneskers pc, når de har downloadet firmaets software.

Foto:CERN

Relevante links
SETI@Home
ProcessTree
Entropia
Global Grid Forum
Kræftprojektet for Nation Fund for Cancer Research
Distributed.net

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS