Ofir anklages igen for ulovlig virksomhed

Annonce:
 
ANNONCE:
Af Christian Lund, Computerworld Online

En af Danmarks største portaler, Ofir, står igen anklaget for at linke ulovligt til andre websites. Denne gang er det danske ejendomsmæglere, som har lagt sag an mod portalen.

- Jeg kan ikke se, hvorfor de skal have lov til at nasse på vores produkt, siger Jan Normann, informationschef hos ejendomsmæglerkæden EDC.

Ejendomsmæglerne er utilfredse med, at Ofir laver en samlet liste over alle ledige boliger i Danmark ved at lade avancerede søgerobotter afsøge mæglernes websites.

I Ofir tager man sagsanlægget med sindsro. Administrerende direktør Jørgen Wittenkamp mener ikke, at portalen handler ulovligt, og han synes, at ejendomsmæglerne burde være glade for at blive nævnt på Ofir.

- Ejendomsmæglerne har jo også flere fysiske udsalgssteder for de samme boliger. At være på vores site er en klar fordel for dem. Det er gratis markedsføring, som der reelt burde betales for, siger han.

Ejendomsmæglerkæden EDC har et helt andet syn på sagen.

- Det er en frækhed uden lige at sige, at vi burde være glade for at blive nævnt. Vi vil ikke have vores information ud et sted, hvor vi ikke kan kontrollere det. De bruger vores boliger til at skabe trafik på deres eget site, så de kan tjene penge på bannerannoncer, siger en vred Jens Normann.

Generel strid
Striden handler om retten til linke til andre websites på internettet. Og det er ikke første gang, at Ofir anklages for at tjene penge på andres indhold.

I oktober måned sidste år forsøgte den europæiske jobtjeneste Stepstone at få nedlagt et fogedforbud mod Ofir i Frankrig. Stepstone mente, at det var ulovligt, når Ofir hentede store mængder jobannoncer i Stepstones arkiver.

Stepstone tabte sagen i Frankrig, men vandt to måneder senere en lignende sag i Tyskland. Det har foreløbigt tvunget Ofir til at fjerne alle links til Stepstones job-databaser i Tyskland. Ofir har anket fogedforbudet og venter nu på en afgørelse fra det tyske justitsvæsen.

I ejendomsmæglerkæden EDC i Danmark afventer man afgørelsen med spænding.

Dansk lov er klar
- Internettet er jo et globalt medie, og derfor kommer domsafgørelsen i Tyskland også til at få indflydelse på den danske sag mod Ofir, siger Jens Normann, der understreger, at EDC bakker fuldt op om retssagen mod Ofir, selv om den formelt er anlagt af ejendomsmæglerkæden Home.

Ejendomsmæglerne står dog ikke med en god sag, hvis man lytter til advokat og ekspert i internet-jura Martin von Haller Grønbæk, der dog ikke vil udtale sig om den konkrete sag.

- Den danske jura er som udgangspunkt rimelig klar. Det ér lovligt at linke til andres websites ? også dybt ned i databaser - så længe man linker loyalt. Det vil sige, at man klart angiver, at brugeren nu bevæger sig over på et andet website, og man samtidig holder sig fra at lave systemer, hvor man eksempelvis sælger bannerannoncer til andres browservinduer.

Det kræver selvfølgelig stadig, at man holder sig inden for grænserne for lov om opretshav og varemærkelovgivningen, uddyber han.

- Hvis man ikke måtte linke til andre sites, så er vi jo derude, hvor hele fundamentet for World Wide Web ville skride, siger Martin von Haller Grønbæk.





Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | (3) | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (3) | læs »





 
White papers
I dette white paper kan du læse om, hvorfor god projektledelse handler om mennesker, målsætninger...

I dette white paper kan du læse om, hvordan brugen af ny teknologi fra web 2.0 og sociale medier...

Cloud computing er i løbet af de sidste 18 måneder blevet det mest omtalte emne i it-branchen....

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.