IT-magnet: Mere vil have mere

I Sønderjylland er IT-væksten koncentreret omkring Sønderborg, hvor det er lykkedes at samle en del ekspertice inden for IT i industien, og som nu er ved at etablere et ambitiøst center for softwareinnovation.

Af Jesper Troelstrup Andersen

I Sønderjylland er IT-væksten i høj grad koncentreret omkrig Sønderborgområdet, hvor ingeniøruddannelserne ved Syddansk Universitet nu er placeret. Uddannelserne er sammen med en erhvervsstruktur, der i høj grad hviler på maskinindustri og transport, nogle af de vigtigste forudsætninger for væksten i området.

- Uddannelserne har i et vist omfang bragt folk til området, som er blevet og har etableret egen virksomhed, og selv om vi ikke har præcise tal, kan jeg sige med sikkerhed, at IT-væksten i området er kraftigt stigende, siger direktør Knud Sveistrup fra Sønderborgs Center for Erhvervsudvikling.

- Vi har dotcom-virksomheder i området, som for øvrigt går udmærket, men vi satser især på IT i industrien. Noget af det, er virker bedst, når man ønsker at få vækst i gang, er at samle så mange virksomheder som muligt inden for et særligt område. Så er det vores opgave som erhvervsudviklere at samarbejde med virksomhederne om at tiltrække højt kvalificerede medarbejdere, siger han.

Inden for de sidste par år er internationale virksomheder begyndt at vise interesse i at investere i regionen. Først blev Arcodan, som arbejder med digitale tv-signaler, købt af Scientific Atlanta. Sidste år blev Focon Electronics, der laver informationssystemer til tog, overtaget af det canadiske Mark lV. Desuden er halvdelen af Infocom, der leverer kommunikationssystemer til forsvaret, blevet købt af Mærsk Data.

Sønderborgområdets styrke ligger inden for IT- og telekommunikation, viser en kortlægning, som Sønderjyllands ErhvervsCenter har foretaget. Det vestlige Sønderjylland har en koncentration af aluminiumsindustri, mens regionens nordlige del har en del metalindutri. Endelig er områderne umiddelbart op til grænsen stærke inden for transport og logistik.

Lokomotivet og skolerne

At Sønderborg er blevet vækstområde skyldes dels, at byen har opnået en position som uddannelsesby, og dels at man her har et af landets industrigiganter, Danfoss, liggende lige uden for døren i Nordborg. Tilstedeværelsen af industrikæmpen har fået en stribe underleverandør-virksoheder til at pible frem, og desuden spillede nærheden til Danfoss en rolle, da det i tresserne blev besluttet at etablere en ingeniørhøjskole i Sønderborg.

For to år siden indgik denne i det sydjysk-fynske Syddansk Universitet som universitetets ingeniøruddannelse. Samtidig etableredes Mads Clausen Instituttet for produktinnovation.
Dette institut specialiserer sig i produktsoftware, brugerorienteret design og i matematisk modellering, og det har som et af sine mål, at det skal være med til at trække højt kvalificerede specialister til området.

I øjeblikket har instituttet 16 stipendiater - fortrinsvis fra Kina, og antallet ventes hævet efter sommerferien.

Ambtiøst softwarecenter

Næste trin i udbygningen af de højere uddannelser på IT-området i Sønderborg er planlagt til at være etableringen af et center for softwareinnovation.

Centret er blevet godkendt som en del af det, der går under betegnelsen den fynsk-jyske IT-satsning. Denne består af en række projekter, som kommunerne i Jylland og på Fyn har fået regeringen til at love at medfinansiere - som en modvægt til IT-investeringerne i Ørestaden.

Foreløbig har Sønderborg Kommune og Sønderjyllands Amt tegnet sig for at støtte centret med otte millioner kroner hver. Herudover håber initiativtagerne, at regeringen vil yde 31 millioner kroner til etablering og udviklingi de første fire år. I alt er budgettet for denne periode på 63 millioner kroner, hvoraf de resterende millioner skal hentes ved centrets egne forretningsaktiviteter fra udlejning af lokaler til udstationerede projektgrupper fra virksomheders udviklingsafdelinger over varetagelse af egentlig udvikling for virksomheder til konsulentopgaver og teknologiovervågning.

Samarbejde, samarbejde

Centret skal knytte tættere bånd mellem forskning og erhvervsliv.

- Et af målene er at nedsætte den tid, der går, inden forskning bliver udmøntet i konkrete produkter. Virksomheder skal kunne parkere deres udviklingsprojekter i centret og føre dem videre i samspil med universitetes forskere og de studerendes projekter, siger Knud Sveistrup fra Center for Erhvervsudvikling, der i denne fase er ansvarlig for projektledelsen.

Projektgruppen håber at have økonomien på plads til sommerferien, hvorefter der gerne skulle være sammensat en bestyrelse og ansat en direktør inden årsskiftet. Så er det planen at ansætte omkring ti software- specialister, der skal kunne stå for samarbejdet mellem forskningen og de studerendes projekter.

Det kommende center skal have tæt samarbejde dels med lokale institutioner som Mads Clausen Instituttet, og dels med lignende i andre landsdele som Alexandra Instituttet i Århus og andre relevante centre ved universieterne i Århus, Aalborg og Ørestaden.

Det pibler frem

Der står dog ikke Sønderborg på al IT-vækst i regionen. Ude vestpå i Tønder findes e-undervisningsinstitionen Itai, der arbejder med fjernundervisning og teknologistøttet undervisning i hele landsdelen. I Toftlund er virksomheden E-bit ved at etablere et virtuelt storcenter på adressen kaffetorvet.dk, som skal hjælpe den lokale detailhandel frem mod elektronisk handel.

Desuden har de tolv kommuner i området alle såkaldte IT-huse. Disse har typisk mellem seks og ti computere og arbejder ud fra forsamlingshus-modellen på at udbrede IT-kendskabet bredt i befolkningen.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra QNAP

    Med myQNAPcloud One er skyen ikke længere grænsen for din digitale suverænitet

    QNAP lancerer myQNAPcloud One: Delt cloudlagring til NAS-backups og skalerbare objekter. Ét abonnement, to tjenester til dine digitale aktiver.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo