Af Kim Elmose
Når dit firma lover dig et antal aktieoptioner, hvad har du så reelt fået? En form for tillæg til lønnen eller blot en lotteriseddel, hvor du måske kan tjene en pæn sum penge ved at købe aktier til en fordelagtig kurs ? forudsat, at du bliver i firmaet i en afgrænset periode? Det er populært sagt kernen i den første retssag herhjemme om aktieoptioner, der er anlagt ved Sø- og Handelsretten.
Uanset udfaldet ventes dommen at danne retsligt grundlag ? i juridisk sprogbrug præcedens - for fremtidige sager om aktieoptioner. Det mener den ene part, Ledernes Hovedorganisation.
Organisationen har på vegne af et medlem anlagt sag mod medicinalgiganten Novo Nordisk. Det oplyser kontorchef Ole Grunnet fra Ledernes Hovedorganisation til Computerworld Online. Han er jurist og har procederet sagen ved Sø- og Handelsretten.
Aktieoptioner er lig vederlag
Sagen drejer sig om en medarbejder, der i stil med en række andre funktionærer på Novo Nordisk fik tildelt 200 aktieoptioner i 1998. Han fik dem overdraget få dage før, at han fratrådte sin stilling. Det er parterne enige om, men Novo Nordisk mener ikke, at han kan gøre brug af dem.
Aktieoptionerne kan ikke bruges, medmindre den ansatte har arbejdet i virksomheden i hele den tre årige periode, lyder Novo?s argument. Det er her, at det principielle kommer ind, mener Ledernes Hovedorganisation.
- Vi mener, at det ifølge Funktionærloven er ulovligt at påkalde sig den slags betingelser. Ifølge vores vurdering falder aktieoptioner ind under Funktionærlovens paragraf 17a, der handler om tildeling af bonusser, tantiemer og vederlag, forklarer Ole Grunnet og fortsætter:
- Kan medarbejderen ikke få alle 200 aktieoptioner, skal han have en forholdsmæssig andel svarende til den periode, han var ansat. Giver Sø- og Handelsretten os medhold i det, anerkender retten desuden, at aktieoptioner falder ind under Funktionærlovens paragraf 17a..
I Funktionærloven er det anerkendt, at en medarbejder skal have en forholdsmæssig andel af et vederlag, såfremt han forlader virksomheden midt i en periode.
Slår Sø- og Handelsretten fast, at den tidligere Novo-ansatte skal have en forholdsmæssig andel af optionerne, vil det ifølge kontorchefen betyde, at virksomheder ikke længere kan kræve, at medarbejderen skal være ansat i eksempelvis tre år for at få aktieoptioner.
- Der er tale om gyldne håndjern ? og de, mener vi, er ulovlige. Aktieoptioner er sidestillet med løn, selvom du ikke ved, om du får 100 kroner eller 100 millioner kroner ud af optionerne, siger Ole Grunnet.
Novo Nordisk kommenterer ikke verserende sager, men afventer dommen i Sø- og Handelsretten, oplyser Elin Hansen fra medicinalvirksomhedens presseafdeling.
Der falder dom i sagen den 6. juni.
