Netværkshus: Skift skrivebord hver dag

Annonce:
 
ANNONCE:
Af Malene Grouleff

Hvor som helst i verden og når som helst på døgnet kan man gå ind på et kontor og sætte sig til at arbejde med den bærbare pc i et trådløst, fleksibelt kontormiljø. Her kan man netværke med nye mennesker, sparre med potentielle partnere, møde konkurrenterne og gøde sin virksomhed. Sådan er fremtidsscenariet for det svenske selskab United Spaces of Chaordia, der nu er rykket ind i Danmark.

Idémanden bag konceptet, Göran Garberg, fortæller med store armbevægelser begejstret om Chaordia på et pressemøde i det 1100 kvadratmeter nye hus ved bredden af Holmens Kanal i København. Her sidder allerede 42 mennesker og arbejder i 24 firmaer.

- Vi vil tiltrække folk, som vil gøre noget meningsfuldt for sig selv, for andre og for verden. Chaordia er som et fysisk internet, hvor mennesker deltager i et fællesskab og nedbryder grænser mellem kultur, køn, religion og race. I samarbejdet mellem mennesker findes der en helt uhørt kraft og energi, siger Göran Garberg, og man hører næsten flippertidens "peace, love and harmony" klinge mellem linierne.

Globale ambitioner
Men ren filantropi er United Spaces of Chaordia nu ikke. Selskabet bag stiler naturligvis også efter en sund økonomi. Huslejen er 5000 kroner per mand i husene, og i år forventes omsætningen at blive omkring syv millioner kroner. Storinvestoren i Chaordia er entreprenørfirmaet NCC, som vil indhente erfaringer til fremtidens kontorer.

Målsætningen er 200 Chaordia-huse om fem år. Foreløbig findes dog kun to Chaordia-huse i verden. Det første åbnede i Stockholm i 1999 og huser nu 60 personer fra 30 firmaer. For øjeblikket forbereder Chaordia de to næste kontorer, der skal åbnes i London og Oslo.

Kulturel kontrakt
I hvert hus ansættes en daglig leder og en teknisk vicevært - eller som Chaordia kalder det: Cultural Manager og Area Manager. I København er det Tore Wanscher, der tager sig af kulturen i huset og rekrutteringen af nye "Chaordians".

Chaordia har tre målgrupper: Iværksættere, frie agenter og udviklingsgrupper fra veletablerede virksomheder og store institutioner i den gamle økonomi. Tanken er, at de kan inspirere hinanden. Eksempel forhandler Erhversministeriet pt. om at placere en projektgruppe i huset i København.

- Navnet Chaordia er en kloning af "kaos" og "orden". Vi skaber rammerne for ting, vi ikke kan kontrollere - nemlig det, der sker mellem menneskene i husene. Det er umuligt ikke at lære hinanden at kende her. Det er et netværkssted, hvor det at give er at få, siger Tore Wanscher.

For at sikre, at menneskene i huset er indstillet på at dele deres viden, kontakter og erfaring, skal de skrive under på en såkaldt Cultural Agreement udover selve lejekontrakten.
Heri står der blandt andet, at de skal være indstillet på at sætte sig et nyt sted hver gang, de er på kontoret. Det skal sikre, at netværkeriet lever.

En anden kulturel spilleregel siger, at man skal respektere hinandens forretningshemmeligheder og kunder. Før en ny lejer rykker ind, bliver eventuelle konkurrerende firmaer i huset hørt.

Som Cultural Manager sørger Tore Wanscher også for at arrangere fælles begivenheder i huset. For eksempel brainstorm, præsentationer af virksomhederne i huset, seminarer og forskerbesøg samt fest og fredagsøl.

Ordenssansen styrkes
Mårten Strassburg er en af de nyindflyttede i Chaordia-huset i København. Han arbejder i et svensk opstartsfirma, 01Presence, med hovedsæde i Chaordiahuset i Stockholm. Han trives foreløbig fint med at arbejde i det store åbne skrivebordslandskab med skiftende pladser.

- Man får en god ordenssans her i det mobile miljø. Jeg savner ikke at have min egen plads, for jeg er mere interesseret i at netværke end i at bygge en fæstning. Jeg kan fint koncentrere mig om arbejdet, og hvis der er brug for ro til møder, rykker jeg ind i et af de 11 mødelokaler, siger Mårten Strassburg.

Han arbejder også af og til i Stockholm. Og dermed lukrerer han på en af Chaordias kongstanker - nemlig at man skal kunne arbejde på Chaordia-kontorer hvor som helst i verden og samtidig kunne trække på hinandens lokalkendskab.

Relevant link
United Nations of Chaordia´s præsentationssite





Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | (3) | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (3) | læs »





 
White papers
I dette white paper kan du læse om, hvorfor god projektledelse handler om mennesker, målsætninger...

I dette white paper kan du læse om, hvordan brugen af ny teknologi fra web 2.0 og sociale medier...

Cloud computing er i løbet af de sidste 18 måneder blevet det mest omtalte emne i it-branchen....

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.