I efteråret var optimismen på højdepunktet. Forlagene verden over havde store forventninger til de nye digitale publiceringsformer. E-bøgerne var det første, som skulle ændre læsevanerne, så links til internettet blev en integreret del. Danske Gyldendal var med blandt de første og begyndte at sælge e-bøger via forlagets hjemmeside i november.
Fra hjemmesiden kunne man downloade syv bogtitler, der kunne læses i gratis-softwaren Microsoft Reader på computerskærmen eller med en e-bogs læser.
Trods titler med kendte forfattere som Ib Michael, Klaus Rifbjerg og Hanne-Vibeke Holst har interessen været skuffende. Efter godt et halvt år har forlaget blot solgt omkring 100 bøger. Derfor kommer der ikke flere digitale udgivelser foreløbig.
- Vi tror ikke længere, at e-bøger kan blive en egentlig stor forretning. Kort efter lanceringen kunne vi mærke, at trækket ikke var der. Man kan sige, at e-bøger er en løsning, der endnu venter på, at der opstår et problem, siger Gyldendals administrerende direktør Stig Andersen, der dog ikke har smidt planerne om digitale publiceringsformer i affaldskurven.
- Vi har opdagede, at det var toppen af et isbjerg, vi stødte på. E-bogen var det, man umiddelbart kunne se, men under overfladen var der mange andre muligheder. Nu arbejder vi på selve isbjerget ? og på at finde alle de muligheder der ellers er. Vi tror stadig, at vi får en forretning på meget store dele af det digitale marked. I fremtiden vil e-bøger blot være en ud af mange digitale publiceringsformer. Noget af det, vi tror mest, på er ordsbogsdatabaser og lignende, som man kan få adgang til online, fortæller Stig Andersen.
65 procent synes læseoplevelsen er dårligere
På Hovedbibliotekerne i København og Århus har brugerne siden november kunne låne 10 ebogs-læsere med præ-installerede tekster på. Blandt lånerne på biblioteket i København, har man undersøgt læseoplevelsen, og resultatet har ikke ligefrem været til de elektroniske bøgers fordel. 65 procent svarer, at oplevelsen var dårligere end ved en almindelig bog. Kun 12 procent mener, at e-bøgerne er bedre end papirudgaverne.
- Det tyder på, at efterspørgslen primært skyldes nyhedens interesse, kommenterer Tora Trier Hansen, bibliotekar og leder af IT-funktionen på Københavns Hovedbibliotek.
De nye muligheder i e-bøgerne med blandt andet links til relevante netsteder opvejer ikke forskellen mellem skærm og papir. Det er stadig mere komfortabelt at sidde med en gammeldags papirudgave.
- Når man læser en bog flytter man hele tiden rundt på sin krop og sin hals og skifter stilling konstant. Med en e-bog - og særligt når man læser den på computeren ? er man mere fastlåst og kan ikke bevæge sig på samme måde, vurderer Stig Andersen fra Gyldendal.
Den samme opfattelse har man på biblioteket i Århus. Her vil man dog nu teste om den dårlige oplevelse skyldes udvalget af titler på e-bøger. Hidtil har man kun kunne låne titler, der er over 70 år gamle, hvor ophavsretten er udløbet. Inden for en måned vil biblioteket købe nye titler hjem fra USA for at se, om indholdet har en betydning for udlånet.
Betalings- og sikkerhedsproblemer
Læseoplevelsen er ikke det eneste, der har holdt brugerne fra e-bøgerne. Som på mange andre tjenester via nettet er et af problemerne, at brugerne ikke vil betale for digitalt læsestof. Det gratis uddrag af Herman Bang-bogen, ?Ved Vejen?, som Gyldenal har liggende på nettet, er blevet downloadet i over 2000 eksemplarer, mens interessen for betalingsbøger altså har været langt mindre.
- Folk føler, at det skal være gratis, så snart det er tilgængeligt via nettet, og det kan vi også mærke. Markedet skal modnes, og holdningen ændres, så folk bliver villige til at betale for få adgang til indholdet. Før kommer der ikke gang i salget, fortæller Ib Friis Jensen fra Gyldendals e-bogs del.
Også problemer med sikkerheden gør det svært for e-bøgerne. Endnu er der ikke udviklet systemer, der gør det sikkert nok, at udgive på digital form, og derfor vil det danske forlag heller ikke endnu udgive flere nye titler digitalt, før det er løst.
Først til efteråret forventes det, at der er tilstrækkeligt krypteringsprogrammer på markedet, som kan sikre at digitale udgivelser ikke bliver kopieret.
Endnu er der heller ikke indgået aftale mellem forlæggerne og Dansk Forfatterforening om rettighederne til digitale udgivelser. Her ventes der tidligst en afgørelse om et halvt år.
De mange problemer giver lange udsigter til et gennembrud for de digitale publiceringsformer.
- Hvis man spørger mig, så er mit bud, at der går 3-4 år endnu før vi vil se et større omfang af digitalt stof, vurderer Ib Friis Jensen.
