Af Jakob Risom
I sidste uge meldte det engelske teleselskab Dixanet sig på det danske telemarked. Dixanet vil give danskerne en 2 Mbit/s ADSL-forbindelse og fri telefoni i hele Danmark for 399 kroner. Umiddelbart et tilbud, der slår bunden ud af det danske ADSL- og telefonmarked.
Sony Music i Danmark er med på at sælge services til Dixanets højhastighedskunder, mens konkurrenten Tiscali - tidligere World Online - kalder tilbudet kugleskørt. En teleekspert fra Dansk Dataforening er ligeledes meget skeptisk.
Manden bag selskabet er den tidligere formand for FIL, Foreningen af danske Internetleverandører, Basse Bergquist, som blev smidt ud af foreningen med en beskyldning om at have taget af kassen hængende over hovedet. En sag der endnu ikke er afgjort.
Basse Bergquist har nu hentet penge fra investorer i udlandet, primært fra de engelske investorer Beeson Gregory og Brink Holding Ltd. Beeson Gregory har alene skudt 1 million engelske pund i selskabet, der, som de skriver på deres hjemmeside, svarer til en ejerandel på 9,9 procent. Dermed når den totale investering i Dixanet fra mere end 40 investorer op på omkring 120 millioner danske kroner.
Pengene skal gå til Dixanets lancering af en boks på det danske marked, der både giver bredbånds-Internet og gratis telefoni.
Læs mere i tirsdagens Computerworld