Succesfuldt distancearbejde er en balancegang. Kan man både samarbejde tæt med kolleger og få arbejdsro til at arbejde med noget, der kræver intens koncentration? Kan lederen godt stole på, at distancemedarbejderen passer sit job, selvom han eller hun ikke tager telefonen?
Ja, når man tager højde for fordele og ulemper for alle parter, bliver det en god investering for arbejdsgiveren at give medarbejdere frihed til at arbejde andetsteds end i virksomheden. Men det skal ikke være hver eneste arbejdsdag året rundt. Mindst to dage om ugen skal relationerne, møderne og andet plejes ved at være til stede i virksomheden.
Sådan konkluderer forskningsinstitut EURESCOM i en rapport om telearbejde, effektivitet og livskvalitet. Forskningsprojektet er betalt af 20 europæiske selskaber i en branche, der ser forretningspotentiale i vækst i fleksible arbejdsteder - nemlig telekommunikationsselskaber. Med forskningen i gevinsterne ved distancearbejde, håber de at kunne inspirere til mere af slagsen.
Gevinsterne afhænger i stor stil af øjnene, der ser:
Distancemedarbejderen: Begejstringen er størst hos medarbejderen selv. Får mere fra hånden. Større produktivitet. Mere ro til at koncentrere sig. Kontrol over, hvordan opgaverne skal løses. Større loyalitet og engagement. Føler der er god kontakt med kollegerne. Udpræget tendens til at arbejde hjemmefra trods sygdom. Mindre stress - endda selvom distancearbejdende overarbejder mere end deres kolleger, ofte i et forsøg på at bevise, at de ikke udnytter fleksibiliteten til at tage en slapper.
Familien: Distancearbejderen får tættere kontakt med eventuelle børn. Derimod oplever ægtefællen generelt flere ulemper end fordele - især hvis han eller hun har fuldtidsarbejde.
Kollegerne:
Nogle kolleger giver udtryk for, at det er svært at få fat i distancekolleger. De forventer, at distancekolleger kan træffes på alle tidspunkter og kan blive mistroiske, hvis de ringer og der ikke bliver svaret på telefonen. Derimod er der på arbejdspladsen accept af, at nogle kolleger, der får sig en kop kaffe og en hyggesnak ikke lige er tilgængelige. Forskerne vurderer, at det er et spørgsmål om synlighed eller ej.
Lederen:
Nogle ledere bliver utrygge ved den manglende mulighed for kontrol og overvågning. Ingen af dem oplever dog nogen forskel i arbejdsindsatsen, når en medarbejder arbejder hjemmefra eller andetsteds fra. Men der er en væsentlig undtagelse: Når distancemedarbejderen er en kvinde, begynder en del ledere at tvivle på effektiviteten. Undersøgelsen viser, at jo flere dage, end kvinde distancearbejder, jo mindre udbytte forventer lederen.
Forskerne i EURESCOM har undersøgt erfaringer med distancearbejde med interviews og spørgeskemaer til 864 personer i 14 virksomheder i henholdsvis Norge, Island, Storbritannien og Portugal - heriblandt ni tele- og IT-virksomheder. Personerne repræsenterer både arbejdsgivere, distancemedarbejdere, familiemedlemmer og kolleger på arbejdspladsen.
I 1999 var det 6 ud af 100 europæere, der distancearbejdede. I år 2005 forventes mere end 10 ud af 100 at gøre det. I Norden anses vi for at være foregangslande med hver fjerde eller femte lønmotager som distancearbejder i 2005. Spådommene stammer fra det tyske selskab Empirica, der forsker i kommunikation og teknologi.
Relevante links:
EURES rapport om forskningsprojektet
