Af Kim Ingemann
Flere og flere websites begynder at tage betaling for deres ydelser. Fra den 1. august indfører den danske afdeling af online auktionen QXL gebyrer for de auktioner, hvor der afsluttes en handel mellem køber og sælger.
Erfaringerne fra QXL.dk?s søstersites i Tyskland og Storbritannien har vist, at gebyrer af denne type kun fører til et minimalt fald i antallet af auktioner, men at de fører til en forhøjelse af de udbudte varers kvalitet.
Det vil fortsat være gratis at byde og se på auktioner samt søge efter varer på sitet.
Gebyret, som QXL kalder et ?succesgebyr?, er på to til seks procent af salgsbeløbet og afhænger af beløbets størrelse, dog er maksimumgebyret sat til 1000 kroner.