Af Kim Elmose
Torsdag i sidste uge gav det amerikanske senat med en ny lov forbundspolitiet FBI lov til at bruge e-mail overvågningsprogrammet Carnivore i kampen mod terrorismen. Ifølge det ansete amerikanske magasin Wired onsdag vil præsident George W. Bush have det fulgt op med yderligere beføjelser til overvågning af kommunikation på internet, telefonsvarere og telefon opkald. Informationerne skal kunne deles med venligtsindede regeringer.
Om end kravet om mere elektronisk overvågning er psykologisk forståeligt oven på det afskyvækkende angreb i sidste uge, håber jeg ikke, at holdningen smitter af på europæiske politikere ? herunder de danske. Indgrebene fører ifølge mine begreber til en alvorlig indskrænkning af de grundlæggende værdier, som demokratierne, det amerikanske såvel som det danske, hviler på. Desuden kommer de i konflikt med FN's Menneskerettighedserklærings artikler 12 og 19, der blandt andet fremhæver beskyttelse af individets korrespondance.
Privatlivets fred
Jeg blev slået af rædsel, da jeg tirsdag den 11. september klokken 15:10, så den anden ruteflyver hamre ind i World Trade Center på BBC World. Det vil være altid være mit indre billede af den afskyelige aktion, som har dræbt over 5.000 uskyldige civile mennesker.
Men trods vreden vil det være uklogt at åbne for en begrænsning af individets ukrænkelighed, når det drejer sig om privatlivets fred. Under privatlivets fred hører brevhemmeligheden. Individet skal kunne vide sig sikker for, at statsmagten ikke vilkårligt læser med i den private post eller lytter med på telefonen. Borgeren har krav på at kunne udtrykke personlige tanker, uden at nogen lytter med. Har jeg ikke begået en kriminel handling, er der ingen grund til at læse eller lytte med.
Har jeg gjort mig skyldig i en lovovertrædelse, er det muligt med amerikansk lov i hånden ? og dansk for den sags skyld ? at få en dommerkendelse til at få adgang til min elektroniske kommunikation.
Næste spørgsmål er: hvordan bliver oplysningerne om mig behandlet?
Kan en amerikansk borger eller hans europæiske ven være sikker på, at selv uskyldige oplysninger bliver slettet? Erfaringen viser desværre, at efterretningstjenester ? også herhjemme i Danmark ? har gemt oplysninger, der egentlig skulle være slettet. Ræsonnementet lader til at være: Nu har vi dem jo alligevel.
En scanning af elektronisk post indeholder et element af kriminalisering af individet, hvilket i sin yderste konsekvens blev praktiseret i de totalitære stater i Øst- og Centraleuropa, hvor borgeren var mistænkelig, indtil det modsatte var bevist. Det er også derfor, at overvågningsnetværket Echelons eksistens og mailscanneren Carnivores fremkomst er så bekymrende. Det mistænkeliggør og umyndiggør borgerne.
Integritet afgørende i IT-samfundet
I informationssamfundet er individets integritet altafgørende, fordi så megen viden om os kan læses ud af mails og øvrige elektroniske spor. Det er en hjørnesten i den digitale verden. En måde at beskytte sig på er ved at benytte krypteringsværktøjer. Men også her er den amerikanske regering nu gået til senatet med tanker om forbud mod kryptering. Regeringen forestiller sig, at efterretningstjenesterne og politiet får installeret bagdøre i krypteringssoftwaren.
Det er i sig selv alarmerende for alle borgere verden over, da megen software er amerikansk. Det er også et problem i europæisk sammenhæng, da den britiske regering indtil nu har været i modvind med et lignende forslag, der automatisk vil give politiet adgang til krypterede data. Nøglen skal nemlig udleveres af staten.
Den slags initiativer kan også ramme erhvervslivet. Med mistanken om brugen af Echelon til industrispionage mod europæiske virksomheder, får direktionerne næppe mere lyst til at udveksle fortrolige oplysninger via krypterede mails.
Panikreaktioner bør begrænses
Med de vedtagne amerikanske love og nye på vej falder flere bastioner for individet ? og det sker alt sammen i en panikagtig reaktion på det frygtelige angreb. Der skal selvfølgelig handles hurtigt, men det er der også mulighed for med de eksisterende love.
Lovgiverne bør lige trække vejret og diskutere det ordentlig igennem. Det er ikke klogt at lancere og vedtage omfattende stramninger af nogen lovgivning i hast. Er lovene først vedtaget, er de svære at slippe af med.
I øvrigt har efterforskningen af angrebet heller ikke påvist, at kaprerne har brugt elektronisk kommunikation via internet til at planlægge forbrydelsen. Der eksisterer andre og sikrere måder at kommunikere på. Øget elektronisk overvågning vil derfor næppe begrænse fremtidige terror.
Bliver borgernes rettigheder indskrænket, er der kun en gruppe, der vinder ved det. Det er de terrorister, der bekæmper demokratiet. Det bør ikke ske ? hverken i USA eller andre steder.
