Af Søren Aaes
Virksomheder, der ønsker at registrere egne varemærker som domænenavne, er normalt godt beskyttet af gældende retspraksis, hvis navnepirater er kommet dem i forkøbet. Men hvis varemærkerne betegner et almindeligt kendt begreb såsom Royal, King eller Prince kan virksomhederne få svært ved at kræve deres ret.
Endnu sværere er det at gardere sig mod hadesider, der i stort omfang plager erhvervslivet. Det gælder blandt andet, når privatpersoner registrerer websider, hvor de sviner et produkt eller et firma til - på den rigtige side af straffeloven.
Partner i advokatfirmaet Eversheds, Lars Stoltze, der underviser i internetjura på IT-Højskolen i København, bekræfter, at retssystemet står over for en række nye problemstillinger, hvad angår domænenavne.
- Regulært domænepirateri er efterhånden udryddet, men det er kun folks fantasi, der sætter grænser for, hvordan de gældende regler for domænenavne kan omgås, siger han og henviser til, at virksomhederne ikke altid får ret, selv om deres varemærker indgår i et domænenavn.
Generiske betegnelser
Den 25. januar 1995 registrerer Eric R. Hilding domænet president.com. Fem år senere indbringer det franske selskab BSA, der ejer varemærket Président i både USA og Frankrig, en sag for et af ICANNs klagenævn.
Her fremfører BSA, at domænenavneregistreringen er i strid med selskabets ret til varemærket, og at Hilding har registreret domænet for senere at sælge det til overpris. Hilding, der skal give afkald på domænenavnet, hvis han taber sagen, gør gældende, at ordet ?President? er en generisk betegnelse, som ingen har eneret til.
Den 13. juni 2000 falder afgørelsen ud til Hildings fordel. Klagenævnet bemærker blandt andet, at BSA ikke har formået at bevise, at Hilding handlede i ond tro ? med videresalg for øje.
Generiske betegnelser er kendetegnet ved, at de reelt ikke tilhører en person eller en virksomhed, men derimod beskriver et almindeligt kendt begreb. Eksempelvis beskriver ordet ?cola? et almindeligt kendt begreb og er dermed generisk. www.cola.dk ville derfor være ligeså umuligt at angribe som www.president.com. Til gengæld er Coca-Cola et varemærke, som man ikke kan registrere som domænenavn, uden at få det Atlanta-baserede tapperi på nakken.
Som udgangspunkt gælder "først til mølle"-princippet, og her er det ofte vakse personer med fingeren på IT-pulsen, der først får malet. Resultatet er, at gumpetunge virksomheder, der ikke lige har tænkt på at registrere domænenavne, må punge ud, hvis de vil have retten til domæner, der indeholder generiske betegnelser.
Ifølge Lars Stoltze findes der imidlertid også andre situationer, hvor virksomheder hverken kan gøre til eller fra, selvom deres varemærke indgår i et domænenavn.
Privatpersoner kan nemlig kvit og frit svine virksomheder til i ytringsfrihedens navn, så længe de ikke fremsiger æreskrænkelser eller overtræder markedsføringsloven.
Lortefiat
Fiat Danmark er en af de virksomheder, der har prøvet hadeside-problematikken på eget karosseri. En kunde, der var utilfreds med sin Alfa-Romeo, der importeres af Fiat Danmark, oprettede hadesiden lortealfa.dk, hvorfra han ytrede sin utilfredshed med bilmærket.
Niels Rønbæk, der er salgschef for Fiat Danmark, mener, at den type hadesider opstår af to årsager.
- Situationer som denne opstår, når vi laver en fejl og ikke er i stand til at yde den service, kunderne forventer. Men det sker også, at hadesiderne opstår uberettiget og bruges som pressionsmiddel, hvilket var tilfældet med lortealfa-sagen, fortæller Niels Rønbæk.
Efter lang tids tovtrækkeri fik Fiat lagt låg på lortealfa-sagen. Som en lille gimmick valgte Fiat efterfølgende selv at registrere domænet lortefiat.dk. Men det var ikke for at dæmme op for hadesider.
- Vi ved godt, at det er umuligt at gardere sig mod nye hadesider. Opkøbet af lortefiat.dk var blot ment som en provokation eller en spøg, siger Niels Rønnebæk, der dog mener, at hadesider er et generelt problem for erhvervslivet.
- Der findes 1400-1500 hadesider for alt lige fra tandpasta til bilmærker, men det eneste, vi kan gøre, er at yde vores kunder den bedst mulige service, lyder meldingen fra Fiat Danmark.
Den betragtning er advokat Lars Stoltze enig i:
- Firmaer, der opkøber hadesider, kan lige så godt smide penge ud af vinduet. Det er skruen uden ende, siger han og påpeger, at det selvfølgelig er en helt anden sag, hvis det er en konkurrerende virksomhed, der driver siden.
