Runger støjen i dit trætte hoved, klør dine øjne og klistrer dit tøj til kroppen? Så sidder du nok bag en computerskærm i et moderne kontorlandskab placeret i et domicil af glasfacader. Her er der mellem 26 og 28 grader varmt. Ørerne skal leve med et støjniveau på 50-65 decibel. Og i luften er der støv og dampe fra printere og kopimaskiner.
Tendensen på danske kontorer er nemlig, at bygherrer og indretningsansvarlige ofte fokuserer mest på, hvordan der ser ud og langt mindre på, hvordan det føles at arbejde der. Det siger indeklima-konsulent Torben Eggert fra Teknologisk Institut. Han har i mange år forsket og rådgivet i, hvilken atmosfære der er sund og usund at arbejde i.
Faktisk oplever han, at det generelt går den forkerte vej med indeklimaet på danske kontorer, selvom man i de senere årtier er blevet meget klogere på området.
- Det er stort set umuligt at skabe et ordentligt arbejdsmiljø i et kontorhus af glas. Det bliver som et drivhus. Men for arkitekter og bygherrer tæller facaden og prestigen åbenbart mere end klima, støj og lysforhold, siger Torben Eggert.
Amerikansk inspireret
I de sidste 10-15 år har flere og flere virksomheder brudt enmandskontorernes vægge ned eller bygget nye lokaler. De er blevet inspireret af englændernes og amerikanernes tradition for store fælleskontorer.
- Filosofien er, at vi skal være synlige og ikke kunne sidde og være os selv og enerådige. Det skal dyrke og styrke det sociale netværk, og man skal let kunne få hjælp af en kollega, siger Torben Eggert.
Når han besøger medarbejdere i kontorlandskaber, siger de såmænd også, at store lyse lokaler er dejligt. Og at det er en stor fordel for det sociale miljø, at ingen vægge skiller dem ad fra kollegerne.
Trafik og træthed
Men medarbejdernes rosende ord bliver som regel efterfulgt af en mindre festlig fortælling om ulemper. De klager over støj, varme og dårligt luft. De er irriterede over den uro og forstyrrelse, det skaber, når kolleger vandrer rundt i landskabet. Det giver dem koncentrationsbesvær, hovepine, udtørrede slimhinder, allergi. De bliver hurtigt trætte, selvom de møder veludhvilede op på arbejde.
Torben Eggert spørger ikke blot medarbejdere for at tage pulsen på indeklimaet. Han foretager også en række tekniske undersøgelser på kontorerne.
For eksempel af, hvordan termometrets kviksølv stiger i løbet af en arbejdsdag i et kontorhus med glasfacader. Mønstret ser typisk sådan her ud: Tidlig morgen 20 grader. Når solen rammer bygningen 24-25 grader. Når de 37 grader varme mennesker møder op og tænder deres computere, sniger termometret sig hurtigt op på 26-28 grader.
En af årsagerne er, at moderne glashuses vinduer isolerer så effektivt, at der faktisk skal bruges energi på nedkøling (aircondition), hvis døgn-gennemsnitstemperaturen udendørs er over fem grader. Det er den i hovedparten af året på disse breddegrader.
720 medarbejdere i ét rum
Når Torben Eggert skal pege på det bedst fungerende kontorlandskab med mest tilfredse medarbejdere, fremhæver han et 30 år gammelt byggeri. Nemlig forsikringsselskabet Topdanmarks hovedsæde, hvor 720 mennesker alle arbejder i ét stort lokale. Det er Nordeuropas største kontorlandskab.
Her er får hver medarbejder via ventilationsanlæg tilført 140-280 kubikmeter frisk luft hver time, så temperaturen bliver nede omkring 22 grader. I loftet har man opsat 640 konstant brummende støjgeneratorer, der fungerer som modstøj og dæmper menneskestøjen ved at bryde lydbølgerne.
- Hos Topdanmark er der meget få klager over indeklimaet. Men det er som om, at man har glemt de gode principper om støjdæmpning og ventilation, som man vidste for 30 år siden. på de nye kontorer i dag får hver medarbejder typisk tilført kun 30-40 kubikmeter frisk luft hver time, hvis de er heldige, siger Torben Eggert.
Hos Topdanmark bekræfter forvaltningschef Holger Poder, at der stort set ingen problemer er med indeklimaet.
- Selvfølgelig er der altid nogen, der nævner lyd og ventilation, når vi laver arbejdspladsvurderinger, men det undgår man aldrig, siger Holger Poder.
Han vurderer, at de udbredte indeklimaproblemer i kontorbranchen kan skyldes, at man bygger billigere i dag, end dengang i 1974, hvor Topdanmarks hus blev bygget.
Plastrer til med afskærmning
Når en virksomhed flytter ind i sit nybyggede, åbne, gennemsigtige glasdomicil, går der typisk ikke længe, før ønsket om at lukke af dukker op.
Til arkitektens ærgrelse plastrer man nu den stilrene bygning til med udvendig solafskærmning, indvendige persienner og gardiner for at komme genskin i computerskærme til livs. I kontorlandskaberne bliver der plantet støjskærme for at kunne få ørenlyd. Man prøver også at skrue op og ned for ventilation og varme for at undgå træk og overophedning.
Konsulent Torben Eggert ærgrer sig over, at virksomhederne for sjældent tager indeklima med i overvejelser og planlægning af nyindretning og nybyggeri. Ikke fordi han vil reklamere for sin egen ekspertise, men fordi det kunne forebygge mange problemer og udgifter for både medarbejdere og arbejdsgivere. Et dårligt indeklima risikerer hurtigt at føre til jobutilfredshed, nedsat arbejdsevne og øget sygefravær.
I næste uge afholder Teknologisk Institut den årlige konference Kontormiljø 2001, hvor fokus er glashuse og kontorlandskaber. De cirka 120 deltagere er bygherrer, indkøbere, leverandører af kontormaskiner, rådgivere, bedriftssundhedstjenester, sikkerhedsrepræsentanter, kontoransatte og nogle ganske få arkitekter.
Relevant link:
Om konferencen Kontormiljø 2001 på Teknologisk Institut
