Ryd op efter dig ? din mor arbejder ikke her?.
Du husker dem sikkert godt. De fotokopierede A4-ark, der hang på opslagstavlen eller døren ud til firmaets køkken - måske hænger de der endnu. Og vel er det irriterende, når kolleger ikke sætter i opvaskemaskinen eller ikke gider at smide oste-emballagen ud.
Nu skal vi have genoptrykt de sedler og hængt dem på servere og pc-skærme i de fleste danske virksomheder, for der er et syndigt rod, når man kommer rundt på Internettet. Det elektroniske affald ligger ikke og roder, hvor dine kolleger ser det, og det lugter heller ikke af ost.
Til gengæld kan dit firmas omdømme og brand ende med at stinke så meget, at dit elektroniske affald sender kunder og samarbejdspartnere på vej ud ad døren.
En svinesti
Hvordan kan det være, at veluddannede ledere og webmasters mumler svinesti, når de ikke kan sparke sig frem derhjemme for legoklodser og PS2-spil på gulvet, mens de selv samme mennesker finansierer og vedligeholder websider, der roder mere end hjemme hos Polle og Heino?
Ud af samtlige danske virksomheder har 76 procent en webside, og det er flot med så stor en dækningsgrad. Til gengæld betyder det, at vi har en masse websider, som er lavet for blot at være med. Alt for mange websider er ikke lavet med omtanke for slutbrugerne, og de bliver heller ikke vedligeholdt ordentligt.
Det er rent ud sagt møg irriterende og spild af din og min tid at støde på langsomme websider, links der ender i blindgyder, farver som skriger eller at finde gammelt og støvet materiale på en webside. Det er simpelthen så dårlig brugervenlighed, at det svarer til at hænge sit beskidte vasketøj op i receptionen, og affaldet hober sig op både på private og offentlige hjemmesider.
Globalt rod
Usablenet, som holder rede på kvalitet og rod på websider globalt, opgiver, at 51 procent af alle coorporate websider ender i kategorien dårlig, 12 procent er gode, mens kun 37 procent er excellent. E-commerce klarer sig endnu værre, for hele 80 procent er dårlige, og kun 15 procent rates som excellent. Websiderne bliver af Usablenet vurderet på brugervenlighed i forhold til den tekniske kvalitet med hensyn til svartider, broken links, anvendelse af farver, manglende alt-tags og titler.
Webbureauet Araneum præsenterede i slutningen af 2001 en rapport, som viste næsten samme mønster for danske sider. På mange virksomheder kaster forskellige afdelinger kritikløst materiale ind på websiden, mens de roder rundt i opsætninger og links ? det hele sker ofte uden en fælles linje eller politik for, hvordan firmaet ønsker at tjekke og holde orden på de ofte mange tusinde undersider på websiden.
Dyre rodebutikker
Man fristes til at tro, at en side er brugervenlig og fri for elektronisk affald, hvis der bliver brugt mange penge på at få den udviklet. Vi har kigget på et par websider, som har fået en del omtale i pressen ud fra deres prestigefyldte formål.
Danmarks officielle turistportal, www.visitdenmark.com, er udviklet i samarbejde med Cap Gemini til den nette sum af henved 17 millioner kroner. Svartiden alene på den første side er for et almindeligt modem 25 sekunder, og i følge Danmarks Statistik benytter 71 procent af danske internetbrugere et modem som opkobling til Internettet.
På det sidste har www.sundhed.dk været flittigt omtalt. Apotekernes webside er udviklet i samarbejde med Accenture - pris 180 millioner kroner. Ud af 1100 links var der 343 sider, som havde en svartid fra 17 sekunder og op til 56 sekunder! Oveni det var der blandt andet også 26 broken links, så den webside er der allerede gået rod i.
For nylig talte jeg med en af vinderne i årets E-handelspris, fordi de havde 291 sider, hvor svartiden var fra 22 sekunder og op til over 2 minutter. Det er vel og mærke på en B2C webside, lavet til hr. og fru Jensen. Deres argument for ikke at fokusere på svartiderne var, at der ikke var særlig meget omsætning på e-handelsdelen. Det tror jeg da gerne ? kunder gider ikke vente så længe på at blive ekspederet.
Lov mod affald
At kæmpe sig ud af rodet ved hjælp af A4-ark til opslagstavlen, er - indrømmet - nok for optimistisk. Men det er et håndgribeligt problem, at ingen af de ovenstående sider hverken lever op til de retningslinier, som Statens Information eller W3C har udarbejdet som Web Content Accessibility Guidelines, der angiver almindelige krav for svagtseendes mulighed for at se siden.
I Danmark har vi kun retningslinier for laveste fællesnævner på Internettet, som skal sikre at alle kan følge med. Måske Helge Sander bør overveje at følge eksemplerne fra for eksempel USA, England, Canada og Australien, hvor man simpelthen har ophøjet retningslinierne til lov.
Brugervenlighed og orden i eget hus er et ledelsesansvar, og området er et overset strategisk værktøj i arbejdet med at formulere en brugbar internetstrategi. Udvis almindelige hensyn, og det vil kunne ses på bundlinien. Med en politik på området slipper man for at diskutere, hvem der har ansvaret for at feje det elektroniske affald op.
Erkend det, tag det alvorligt og ryd op - mor gør det ikke.
Heidi Kristoffersen er administrerende direktør i Orcaz International A/S.
