Computerworld-læsere meldt til politiet

En artikel på Computerworld Online om et stykke software til udsendelse af spam har medført, at virksomheden Macroware føler sig så chikaneret af vrede læsere, at man nu har bedt politiet gå ind i sagen.

De skal få igen med deres egen medicin. Sådan var flere af reaktionerne på Computerworld Onlines debatforum, efter Computerworld Online i sidste uge bragte en artikel om firmaet Macroware, der sælger et program, der kan bruges til at udsende elektronisk reklamepost, spam.

Nogle læsere har taget sagen i egen hånd, og det har nu fået Macrowares direktør Torkil Poulsen til at melde flere af læserne til politiet for chikane mod virksomheden. Torkil Poulsen har, siden artiklen blev bragt, modtaget mere end 4.000 spam-mails, som øjensynligt stammer fra vrede læsere, der har tilmeldt hans e-mail-adresse til diverse postlister.

Som én af læserne skriver:

? Hvem er med på, at vi finder e-mail-adressen på ham her Torkil et-eller-andet. Tilmelder ham til en masse porno og andre sider, herefter vil han aldrig nogensinde slippe for de mails igen. Kunne være de fattede budskabet, så...

Det er kommentarer som denne, der sammen med den massive strøm af spam får Torkil Poulsen til at melde de ophidsede debattører til politiet.

? Vi har bedt politiet om at se på det. De får lov til at se på alle de mails, vi har fået og det, der er skrevet på debatten. Hvad der så videre sker, ved jeg ikke endnu, siger Torkil Poulsen.

? Det er i orden, at læserne er negative, og de sætter noget debat i gang. Men opfordringer til at tilmelde os spam-lister og direkte trusler, hvor de udleverer vores IP-adresse, det synes vi ikke er i orden, siger han.

Navnenyt fra it-Danmark

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job