Logo CIO Tech Eksperten IT-JOB IT-Kurser Events Podcast Søg

Log ind eller opret profil

Log ind Opret bruger
Glemt kodeord

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester

Cookie ikon
  • Forside
  • Digitalisering
  • Forretningssoftware
  • Tele & Mobil
  • PC´er & Hardware
  • Log ind
  • Kontakt
  • Køb abonnement
  • Nyhedsbreve

Gratis værktøjer: Sådan tuner du dit Wi-Fi-netværk

Her er otte gratis programmer, der kan overvåge dine Wi-Fi-forbindelser på alle platforme. Du kan se access-punkter med detaljer om kanaler, signalniveauer, mac-adresser og meget mere.

Af Nicolai Devantier | Udgivet 15. januar 2014 kl. 16.01

1 / 8

Galleri billede

NetStumbler

NetStumbler er et af de ældste og mest kendte Wi-Fi-værktøjer, og programmet kan benyttes sammen med Windows.

NetStumbler kan fortælle om adgangspunkter (access-punkter) i nærheden og detaljer som eksempelvis navn (ssid), hastighed, mac-adresse og kryptering.

Desuden kan du indsamle data om signalforstyrrelser og støjforhold. Ligeledes er der en gps-funktion, der giver mulighed for at gemme oplysninger om, hvor adgangspunkterne er placeret.

En dråbe malurt i bægret er, at programmet ikke er blevet opdateret i mange år, hvilket betyder, at der er problemer med de nye versioner af Windows.

Ligeledes kan du ikke hente information om krypteringsmetoden.

Uanset om det er WEP, WPA eller WPA2, vil beskeden i programmet bare være WEP.

NetStumble er anvendeligt til de mere simple opgaver, men kan ikke benyttes til de mere avancerede som konfigurationsfejlsøgning eller hackede access-punkter.

2 / 8

Galleri billede

Vistumbler

Vistumbler er et open source-værktøj, der første gang så dagens lys i 2007, og den seneste opdatering er fra 2010.

Programmet byder på mange af de samme funktioner som i NetStumbler men du kan også sortere adgangspunkterne efter forskellige definitioner som eksempelvis kryptering og netværkstype eller få en grafisk visning af signalerne.

Et af programmets styrker er fleksibilitet og konfigurationsmuligheder.

Der er gps-funktion og live-tracking via Google Earth.

3 / 8

Galleri billede

InSSIDer

InSSIDer er til gengæld et relativt nyt open source-værktøj udviklet af MetaGeek.

Det viser den sædvanelige liste over adgangspunkter. Men giver ikke den præcise godkendelsesmetode. Man kan se, at der er brugt kryptering, men programmet skelner ikke mellem eksempelvis WPA-PSK og WPA-Enterprise-netværk

De visuelle grafikker er gode og funktionen, der filtrerer adgangspunkterne efter frekvens, signal og sikkerhed, er nyttig, specielt hvis man har mange at holde styr på.

Der er gps med eksport til Google Earth.

4 / 8

Galleri billede

NetSurveyor

NetSurveyor er et gratis værktøj baseret på lukket kode og udviklet af Nuts About Nets (nej, ikke dem med NemID).

Den seneste opdatering er tilbage fra 2009.

Programmet viser alle de grundlæggende data, men kan ikke fortælle om den specifikke godkendelse eller kryptering.

Det er heller ikke det mest fleksible program. Der er dog et ekstra es i ærmet i form af muligheden for at skabe rapporter for definerede perioder og gemme dem i pdf-format.

5 / 8

Galleri billede

Kismet

Kismet er et åbent Wi-Fi-værktøj, der også kan analysere datapakker og registrerer forsøg på indtrængen.

Support er tilgængelig til Windows, Mac OS X, Linux og BSD

Det viser adgangspunktets detaljer herunder navn (ssid) på skjulte netværk. Det kan også optage de trådløse datapakker og gemme dem i en pcap-fil, som kan importeres til et netværksprotokol-værktøj som Wireshark.

6 / 8

Galleri billede

Xirrus Wi-Fi Inspector

Xirrus Wi-Fi Inspector er baseret på lukket kode, men det er gratis.

Programmet kan både håndtere trådløse netværk og analyser, eksempelvis i form af historik.

Programmet indeholder også en simpel funktion, der tester forbindelsen til de vigtigste netværksenheder.

Man kan gemme detaljer om netværket i en csv-fil.

7 / 8

Galleri billede

Meraki WiFi Stumbler

Et enkelt værktøj, der fungerer i de fleste browsere eller offline.

Det viser de basale netværksdetaljer, og tilbyder en graf over adgangspunkter per kanal.

Der er ikke mulighed for de store armbevægelser, men det er et fint lille værktøj til småopgaver som eksempelvis at kontrollere et trådløst signal.

8 / 8

Galleri billede

KisMac

Til Mac-brugeren kan KisMac være et interessant alternativ.

Ud over de basale funktioner, som også tilbydes i de andre programmer, kan man få en optegnelse over klienterne i adgangspunktet med mac-adresser, ip-adresser og signalniveau.

Der er gps-funktion, mulighed for at gemme og hente pcap-filer samt et værktøj til penetrationstest af det trådløse netværk.

Forfatter: Eric Geier, Network World

Se flere gallerier

Computerworld
  • Kontakt redaktionen
  • Persondatapolitik
  • Cookie-samtykke
  • Annoncering  |  Handelsbetingelser (samarbejdspartnere)
Ansvh. chefredaktør: Lars Jacobsen
Hørkær 18, 2730 Herlev
Udgiver © Computerworld A/S
Kategorier
  • It-ledelse
  • Internet
  • It-job & karriere
  • Tele & mobil
  • Pc´er og hardware
  • Whitepapers
Tjenester
  • It-events
  • It-navnenyt
  • It-brancheguiden
  • It-kurser
  • Abonnement på Computerworld
  • Annoncørbetalt indhold
Nyhedsbrev

Til- eller frameld dig nyhedsbreve

Modtag også nyheder på Facebook, Twitter eller RSS

  • Klummer
  • Søg på Computerworld