Udviklingen i vores digitale tidsalder brager af sted med syvmile-skridt, og vi producerer data i et hæsblæsende tempo.
Alene i 2009 blev der genereret over 100 gigabyte data for hvert enkelt individ på kloden.
Noget af den information skal bevares for eftertiden, og det gør man i et samarbejde mellem nogle af Europas mest avancerede biblioteker, arkiver, universiteter og teknologifirmaer, der vil kortlægge det Digitale Genom - den DNA-nøgle, der skal sikre, at vi ikke får digitalt hukommelsestab.
Helt konkret pakker forskerne en tidskapsel med digitale informationer, der har præget vores tid.
Kapslen skjules så i et lager dybt inde i de schweiziske alper.
Planen med tidskapslen er at forsøge at bevare de oplysninger og værktøjer, der kan rekonstruere et sæt værdifulde data længe efter teknologien er forsvundet.
Det forventes, at tidskapslen skal åbnes første gang om 25 år.
Umuligt at læse 'gamle' filer
De ting, man har valgt at gemme, består af fem meget udbredte teknologier i form af JPEG, JAVA-kildekode. Mov-filer, og websider skrevet i HTML og PDF-dokumenter.
Herudover er der gemt formelle beskrivelser af fil-formaterne samt oversættelser af de krævede koder på flere sprog for at forbedre chancerne for at fortolke dem i fremtiden.
Man har valgt en hel stribe lagermedier til den fysiske opbevaring. Filerne gemmes således på cd, DVD, USB, Blu-Ray, diskette, og Solid State-harddiske, mikrofilm og endog papir.
"Alle, der bruger en relativ moderne pc, og som har forsøgt at gå tilbage for at læse materiale på en gammel diskette, vil straks genkende den frustration, der opstår, når man forsøger at få adgang til forældede formater.
En død diskette er kun toppen af isbjerget. Selv, hvis du har den nødvendige hardware for at få adgang til formatet, og filerne ikke er blevet korrumperet, vil det være umuligt at læse filerne uden den fornødne software og kompatible operativsystemer," siger Adam Farquhar, leder af Digital Library Technology på British Library og projektkoordinator på tidskapslen.
Det er Europa-Kommissionen, der finansierer PLANETS projektetet, der har deltagelse af 16 institutioner, heriblandt biblioteker, arkiver, universiteter samt kommercielle virksomheder.
