CIO tænker borger-kommunikation på sejlturen

Vi har talt med 10 it-ansvarlige om, hvilke opgaver de skal i gang med efter ferien, om de vigtigste teknologier og om krisens efterveer. I dag er det Michel van der Linden, fra Gribskov Kommune, der svarer.

Artikel top billede

Michel van der Linden,
vicedirektør med ansvar for it, Gribskov Kommune

Hvilke større opgaver skal du i gang med efter ferien?

"Vi er ved at forberede os på et stort nationalt tiltag inden for digital borgerkommunikation. Vi har indsamlet viden og foretaget analyser, og efter sommerferien skal vi udarbejde vores strategi og efterfølgende handleplaner.

Vi skal have en ny infrastruktur i 2011, og den skal også tænkes ind i projektet. Desuden er vi ved at forberede et større kompetenceprogram for kommunens medarbejdere, så de kan håndtere den øgede digitalisering."

Har du overhovedet tid til at holde ferie?

"Vi har planlagt en bådtur til Nordtyskland, hvor ambitionen er at besøge så mange af Hansestæderne, som vi kan nå. Sejlads er en god modsætning til en hektisk hverdag."

Kan du helt slippe arbejdet med så omfattende projekter på tegnebrættet?

"Vi gør meget ud af, at man har en periode i løbet af året, hvor man for alvor holder fri, så jeg tjekker ikke mails dagligt."

Så du har ikke mobilen med på din bådferie?

"Jo, men den er kun beregnet til nødsituationer. Det er ikke sådan, at jeg selv ringer rundt for at høre, hvordan tingene skrider frem."

Navnenyt fra it-Danmark

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job