Nokia i problemer trods flere solgte mobiler

Verdens største mobilproducent taber markedsandele, og overskuddet dykker. Men topchefen satser på, at en ny smartphone vender udviklingen.

Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen (Foto: Povl D. Rasmussen)

Nokia solgte 111 millioner mobiltelefoner fra april til juni.

Det er en fremgang på otte procent i forhold til et år tidligere, men alligevel taber Nokia markedsandele.

Den finske mobilproducent vurderer i dagens regnskab for årets andet kvartal, at selskabet er gået to procentpoint tilbage det seneste år. Nu sidder Nokia på 33 procent af markedet mod 35 procent 12 måneder tidligere.

Samtidig fremgår det af regnskabet, at Nokias samlede driftsresultat i kvartalet falder med 31 procent i forhold til et år tidligere.

Regnskabet viser tydeligt, at Nokia fortsat har problemer med at overbevise amerikanerne. Således gik Nokia tilbage med 19 procent på det nordamerikanske marked til 2,6 millioner solgte enheder i årets andet kvartal. Til sammenligning solgte Nokia i samme periode 26,1 millioner mobiltelefoner i Europa.

Nokias mobildivision - enheder og tjenester - solgte for 50,7 milliarder kroner i andet kvartal mod 49,1 milliarder kroner et år før. Det er en fremgang på tre procent på et tidspunkt, hvor sundheden i den globale økonomi er blevet styrket. Driftsresultatet i mobildivisionen faldt med 16 procent til 4,8 milliarder kroner.

"Selvom vi møder fortsatte konkurrencemæssige udfordringer, endte vi andet kvartal med en række årsager til at være optimistiske omkring vores fremtid," udtaler Nokia-topchef Olli-Pekka Kallasvuo i en regnskabsmeddelelse.

"For det første vokser det globale mobilmarked i et sundt tempo ført an af nogle mindre modne markeder, hvor Nokia står stærkt," lyder det videre fra Olli-Pekka Kallasvuo.

Rygter om direktør-fyring

Mobildivisionen udgør hovedparten af Nokia, som inklusive Nokia Siemens Networks og NAVTEQ havde en omsætning i kvartalet på 74,5 milliarder kroner. Det er én procent bedre end samme kvartal i 2009. Driftsresultatet endte på 2,2 milliarder kroner og faldt dermed 31 procent.

Forleden skrev finansmediet The Wall Street Journal, at Nokia-bestyrelsen arbejder på at udskifte Olli-Pekka Kallasvuo på topposten i firmaet, men mindst én kandidat har afvist et tilbud om stillingen.

Nokias problemer med at erobre den øverste del af smartphone-markedet, hvor HTC, RIM/BlackBerry og Apple huserer, er ifølge analytikere en af årsagerne til, at bestyrelsen ønsker en ny person på topposten.

Nokia-boss erkender smartphone-problem

I dagens regnskab erkender Olli-Pekka Kallasvuo, at Nokia skal kæmpe for at komme op i den øverste del af smartphone-markedet, hvor indtjeningen per solgt enhed er højest. Det skal ske med Nokia N8-mobilen, som er blevet forsinket, efter at styresystemet Symbian^3 blev udskudt.

"Vi mener, at Nokia N8, vores første Symbian^3-telefon, vil have en brugeroplevelse, der er overlegen i forhold til enhver smartphone, som Nokia har skabt," forklarer Olli-Pekka Kallasvuo og fortsætter:

"Nokia N8 vil snarligt blive efterfulgt af yderligere Symbian^3-smartphones, som vi er sikre på vil give platformen bredere appel og udbredelse og kick-starte Nokias kamp for at komme tilbage i den øverste del af markedet."

Måtte udskyde ny mobil

Aktieanalytiker Robert Jakobsen fra Jyske Bank fortalte i januar til Computerworld, at det er der, hvor udfordringen ligger for Nokia.

"Det er oppe i den høje ende af smartphone-markedet, at Nokia skal styrke sig. Og det er der, at jeg tror, at de relativt kommer til at forbedre deres konkurrenceevne her i 2010, når styresystemet bliver forbedret med Symbian^3 og ^4-opdateringerne, de får strømlinet deres services med Ovi-platformen og deres indhold får et kvalitetsløft. Det bør alt sammen være noget, der hjælper," sagde Robert Jakobsen dengang.

I april udskød Nokia lanceringen af Symbian^3 fra årets andet til tredje kvartal. Dermed blev også Nokia N8-mobilen udskudt. Og i maj ændrede Nokia sin organisation oven på forsinkelsen.

"Nokia blev nødt til at gøre et eller andet, for investorerne var ved at miste tålmodigheden," forklarede analytiker Carolina Milanesi fra Gartner til Computerworld News Service i maj.

Siden har Nokia også nedjusteret forventningerne til hele året som konsekvens af forsinkelsen.

Se dagens regnskab her.

Annonceindlæg fra Deloitte

Agentic AI er et paradoksalt undervurderet, men fuldmodent teknologiområde

Hvorfor er der ikke flere, der lykkes med Agentic AI? Fordi de mangler at håndtere mellemregningerne fra POC til storskalaløsning.

Capgemini Danmark A/S

Client Partner - Manufacturing (M&LS)

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Operations Engineer til drift af Infrastruktur

Københavnsområdet

Banedanmark

Stamdatakoordinator

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Open Application (Denmark)

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S