Nokia på vej til at fyre topchefen

Bestyrelsesformanden i Nokia har holdt møder med nye kandidater til topposten, efter at firmaets aktiekurs er dykket.

Artikel top billede

Olli-Pekka Kallasvuo er ifølge The Wall Street Journal færdig i Nokia, når der har været bestyrelsesmøde sidst på måneden. (Foto: Nokia)

Et voldsomt kursfald og tabte markedsandele på smartphone-markedet får efter alt at dømme konsekvenser for Olli-Pekka Kallasvuo, der er topchef i verdens største mobilproducent, Nokia.

I dag skriver det amerikanske finansmedie The Wall Street Journal, at den finske mobilgigant har tilbudt den øverste stilling i firmaet til topchefen i en amerikansk teknologi-virksomhed, men vedkommende sagde nej tak til bestyrelsesformand Jorma Ollila. Personen ønskede ikke at flytte til Finland.

The Wall Street Journal skriver videre, at mindst én person mere med base i USA har været til samtale hos Nokia om at overtage topposten i koncernen. En kilde siger til finansavisen, at Nokia-bestyrelsen skal træffe en afgørelse ved månedens udgang.

Det er dog ikke noget, som Nokia ønsker at kommentere over for finansmediet.

Nokia-aktien er siden 19. april faldet med over 40 procent. Det er blandt andet resultatet af nedjusterede forventninger til selskabets økonomiske resultater.

Men det er også et resultat af, at firmaet har tabt markedsandele på smartphone-markedet. Et marked, der er i vækst, og hvor Nokia er størst, men Nokia har ifølge kritikerne haft svært ved at komme med produkter i den højeste ende af dette marked, hvor telefoner fra Apple, HTC og RIM dominerer.

Udskød lancering af nyt styresystem

Aktieanalytiker Robert Jakobsen fra Jyske Bank har tidligere over for Computerworld fortalt, at det er i toppen af smartphone-markedet, at udfordringerne ligger for Nokia.

"Det er oppe i den høje ende af smartphone-markedet, at Nokia skal styrke sig. Og det er der, at jeg tror, at de relativt kommer til at forbedre deres konkurrenceevne her i 2010, når styresystemet bliver forbedret med Symbian^3 og ^4-opdateringerne, de får strømlinet deres services med Ovi-platformen og deres indhold får et kvalitetsløft. Det bør alt sammen være noget, der hjælper," sagde Robert Jakobsen i januar.

Nokia sigtede imod at udrulle en ny version af styresystemet Symbian i årets andet kvartal, men koncernen valgte i stedet at udskyde lanceringen, hvilket også har presset Nokia-aktien.

Nokia leverede ellers en flot afslutning på år 2009, da selskabet præsenterede årsregnskabet i januar. Men siden er det gået ned ad bakke, og selskabet har blandt andet lavet omlægninger i organisationen for at imødekomme de mangler, selskabet har i den øverste del af smartphone-markedet. Netop dette marked er meget attraktivt, da der er større indtjening per solgt telefon.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

    Peer Leerbæk

    Netip A/S