Artikel top billede

Foto: Torben Klint (Foto: Torben Klint)

It er årets store vinder på landets universiteter

Det vælter ind med studerende på landets it-uddannelser, hvor især IT-Universitetet i København oplever stor fremgang.

Læs også: It-branchen jubler over flere it-studerende

Det går fremad på unversiteternes it-uddannelser.

Meget fremad.

Universitets- og Byggestyrelsen har netop offentliggjort antallet af optagne på landets universiteter, og her er topscoreren it-uddannelserne.

I år optager universiteterne 19 procent flere til it-bacheloruddannelser end sidste år, og dermed er it-fagene dem, der oplever den største fremgang samlet set.

IT-Universitetet (ITU) i København er det universitet, som oplever den største procentuelle fremgang i it-studerende. Institutionen optager i år 63 procent flere end sidste år.

"Det er en kombination af to ting. For det første udbyder vi tre bacheloruddannelser i år mod to sidste år, så vi er i gang med en gradvis udbygning af vores bacheloruddannelser," fortæller ITU-rektor Mads Tofte til Computerworld.

Sidste år optog ITU 127, mens planen i år lød på 180. Alligevel endte det med, at 207 nu begynder på ITU til september.

"Planen var sådan set at komme op på 180 studerende i år, men når vi så kommer op på 207, så skyldes det, at vi har udvidet med nogle pladser, fordi der var så mange velkvalificerede ansøgere. På den måde er vi kommet endnu højere op end de 180," forklarer Mads Tofte.

Minister glæder sig

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) hæfter sig også ved, at det er it-uddannelserne, som er årets topscorer.

"Vi skal fastholde og udbygge Danmarks digitale styrkepositioner og har brug for mange flere med it-kundskaber på højt niveau. De unge har heldigvis haft øje for universiteternes brede vifte af it-uddannelser," udtaler Charlotte Sahl-Madsen i en pressemeddelelse.

Samlet set optager landets universiteter - det vil sige Aarhus Universitet, DTU, CBS, ITU, Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet - i år 1.823 studerende på it-udannelserne.

Mads Tofte vurderer, at de 19 procent flere studerende på it-uddannelserne er resultatet af en indsats flere sider.

"Der har over en årrække været en meget stor indsats for at forklare, hvor mange spændende ting it i virkeligheden er. Jeg tror, at det spiller ind, ligesom finanskrisen også spiller ind, fordi flere og flere unge kigger efter det, som der er en fremtid i," siger han.

Alle universiteter - undtagen Aarhus Universitet - går frem med mellem 12 og 63 procent i antallet af it-studerende. Derimod går universitetet i Århus tilbage med seks procent.

Ny rekord i antallet af optagne

ITU klar til flere studerende

Udover at ITU oplever den største procentuelle fremgang, så går ITU også mest frem målt i antallet af studerende, som stiger med 80 til de 207.

Rektor Mads Tofte fra ITU mener, at universitetet trods den store stigning er klar til at løfte opgaven.

"Det er nøje planlagt. Vi har planlagt efter det her i årevis, og vi har rekrutteret forskere, så vi kan håndtere opgaven. Det er klart, at der skal undervises mere, når der er flere studerende, men det har vi planlagt efter. Vi har allerede rekrutteret mange, og vi kommer til at rekruttere endnu flere forskere de kommende år," siger han.

Samtidig gør han det klart, at det ikke er planen, at ITU igen til næste år skal stige i antallet af optagne studerende.

"Det er der ikke planer om. Alle vores planlægningsscenarier har gået på 180 om året," siger Mads Tofte.

Ny rekord

Set over alle typer af uddannelser begynder 23.030 en tilværelse som bachelorstuderende til september. Det er ifølge Universitets- og Byggestyrelsen ny rekord. Antallet er også 13 procent flere end sidste år.

"Det høje antal optagne skyldes dels, at universiteter har udbudt flere pladser og dels ændrede søgemønstre. Ansøgerne har fulgt de mange opfordringer til at søge bredt - både geografisk og efter fagområder - og til at tænke i fremtidige jobmuligheder," udtaler videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen og tilføjer:

"Derfor har universiteterne også samlet set været i stand til at øge optaget til et nyt rekordniveau. De unges fokus på realistiske forventninger ser nu ud til at have båret frugt med det rekordstore optag af studerende."

Trods den store fremgang i optaget på landets universiteter, så blev 23,4 procent af ansøgerne afvist. Sidste år blev 25,1 procent afvist.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere