Den engang så store internet-virksomhed AOL (America Online) har ifølge eget udsagn et stort problem i modsætning til eksempelvis Yahoo, der ikke vil indrømme sin benhårde kamp med at hive reklamemillionerne ombord på skuden til de tidligere så velbjærgede aktionærer.
Det mener AOL's chef for mobil-og internetforretningen, Brad Garlinghouse, som også har siddet i topledelsen hos Yahoo.
"Det første skridt mod at løse et problem er at erkende, at man har et problem," sagde Brad Garlinghouse ifølge Cnet.com på sidste uges computerkonference Supernova.
Skuffende regnskab
Og selv om AOL erkender sine problemer, har Brad Garlinghouse sammen med de andre AOL-topbosser alligevel et stykke vej til også at løse dem.
For indtægterne fosser ud af pengekassen, viser selskabets seneste kvartalsregnskab med en omsætning på 3,3 milliarder kroner.
Den omsætning er 26 procent lavere end sidste kvartal, hvor omsætningen lå 23 procent lavere end første kvartal i 2009.
Det nyeste kvartals-regnskab skuffer da også Wall Street-analytikerne, som forventede en kvartals-omsætning omkring 100 millioner kroner højere.
Til at forsøde kvartalsregnskabet har AOL ellers solgt bygninger i Europa og ikke mindst netværkssitet Bebo, som selskabet købte for blot to år siden for 4,2 milliarder kroner.
Derudover har AOL også afhændet chat-programmet ICQ og rejsesitet Kayak.
Optimistisk topchef
Selvom flere store forretningsområder som eksempelvis det amerikanske reklamemarked er i fald år efter år hos AOL, bevarer selskabets topboss Tim Armstrong dog roen.
"I andet kvartal har vi fortsat forsøgt vores bestræbelser på succesfuldt at få AOL frem til vækst, og selskabet bliver raskere hver eneste dag. Selv om vi har meget vigtigere mål med AOL i fremtiden, så er vi glade for kvartalets interne og eksterne trends," lyder kommentaren til regnskabet fra Tim Armstrong ifølge Cnet.com.
AOL var ellers et af de selskaber, der surfede højest på dotcom-bølgen, da det i 2000 købte film- og tv-koncernen Time Warner for 1.285 milliarder kroner eller 1,3 billion kroner.
Det gigantiske køb på 1.285.000.000.000 kroner blev på mange måder startskuddet til dotcom-boblens bristepunkt, og en måned efter storindkøbet røg aktien da også ned med en tredjedel.
