Firmaer vil bruge mange penge på sikkerhed

Der er langt fra udsigt til krisestemning i sikkerhedsbranchen i det kommende år. Der bliver tværtimod solid fremgang, lyder det fra analytikerne.

Artikel top billede

I den kommende sæson vil antallet af spenderede kroner til sikkerhedssoftware på verdensplan nå op på næsten 100 milliarder gode danske kroner.

Sikkerhedsbranchen har løsrevet sig af finanskrisens snærende bånd, og står over for solide procenter i fremgangsrapporterne.

Det vurderer analysehuset Gartner, der blandt andet lever af at forudsige fremtiden i it-branchen, i en ny rapport om sikkerhedssoftware.

Blandede bolcher sikrer indtægter

Talknuserne spår, at sidste års totale omsætning på lige knap 87 milliarder kroner vil stige til 96 milliarder milliarder i år, hvilket ifølge Gartner er en stigning på cirka 11 procent.

Gartner baserer stigningen på, at der - trods krise - stadig er en uimodståelig trang i verdens firmaer til at erhverve sig den nyeste sikkerhedsteknologi.

Ruggero Contu, der er analytiker hos Gartner, siger, at "overordnet vil sikkerhedsbranchen være det hurtigst voksende område inden for enterprise-software-området."

Opfindsomheden blandt produktudbyderne er nøglen til den øgede vækst, vurderer Gartner-manden.

"Sikkerhedssoftware-leverandører har en god blanding af salgskanaler, nye licenser og vedligeholdelsesindtægter," forklarer Ruggero Contu til den engelske webside V3.

IDC: Danskerne bruger sikkerhedspenge

Det er ikke kun i det store udland, at man anvender sine skillinger på sikkerhedssoftware.

De danske virksomheder har ligeledes pungen fremme. Det beretter analysevirksomheden IDC.

"Den globale tendens afspejles lokalt i Danmark," fortæller Anders Elbak, der er senioranalytiker i IDC i Danmark.

"I Danmark har IDC en forventning om at salget af sikkerheds-software stiger fra 589 millioner kroner (79 millioner euro) i 2009 til 641 millioner kroner (86 millioner euro) i 2010, hvilket giver en vækst på 9,2 procent," oplyser han.

Han fortæller, at stigningen hænger sammen med at sikkerhed er et af de forretningskritiske områder, hvor det er svært at spare. Der er både forventninger om høj sikkerhed fra virksomhedernes kunder samt fra lovgivningen.

"Samtidig er der hele tiden behov for at vedligeholde de eksisterende løsninger, hvilket sikrer en stabil indtægt. Det er lidt lettere at beholde kontorpakken et par år ekstra, mens sikkerheden skal være opdateret," siger Anders Elbak.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S