Computerviews: Digitaliseringen af tinglysningen er unægteligt et af landets største og vigtigste it-projekter - nogensinde.
Ejendomsoplysninger om milliarder og atter milliarder af kroner strømmer nemlig gennem tinglysningen årligt.
Nu står det klart for alle, at det gik rivende galt med et hav af ting omkring projektet.
Skærer man alt fnidder væk, om hvad der præcist udløste skandalen og ser bort fra alle søforklaringerne, der skal neddæmpe skandalens omfang, så står et tankevækkende faktum tilbage:
Ingen har tilsyneladende ledelses-ansvaret for et af Danmarkshistoriens største it-projekter.
Et førerløst uhyre med et budget på flere hundrede millioner kroner, der skulle vende op og ned på sagsgangene på et så følsomt område for samfundet som tinglysningen og ejendomsretten, blev tilsyneladende sat i søen uden én ansvarlig person.
Også selv om man på forhånd havde slået på marketing-trommerne om et dream team for den rutchebanetur, der skulle blive et mareridtsprojekt for mange helt almindelige danskere
Digital frontløber
Da projektet blev startet op, var embedsmænd og ministre ved at falde over hinanden for at fortælle, hvor stort og fantastisk projektet var.
Men efter Rigsrevisionens beretning forleden med sønderlemmende kritik af Domstolsstyrelsen, Tinglysningsretten og Justitsministeriet er øvelsen pludselig blevet en helt anden.
Det gælder nu om at komme så langt væk fra projektet som muligt. Den berygtede abe skal helst havne hos naboen - eller endnu længere væk.
Justistsminister Lars Barfoed (K) afviser enhver kritik af ministeriets rolle. De forrige ministre nægter at kommentere sagen.
Domstolsstyrelsens bestyrelse, der hersker på tinglysningens område, afviser også blankt at tage et ansvar for problemerne.
Det smukke set fra bestyrelsens synvinkel, og måske knap så ædle set med samfundsbriller i denne sag, er, at Domstolsstyrelsen som følge af den ældgamle tre-deling af magten i vores kongerige er en uafhængig myndighed.
Skakmat
Ved at slå ring om sine direktører trækker Domstoldsstyrelsens bestyrelsesformand Niels Grubbe reelt det kort, som samtlige politikere på Christiansborg er bange for.
For med ét slag er det blevet til, at hvis Domstolsstyrelsen skal gøres ansvarlige for it-kokset, så må man vælte hele bestyrelsen.
Og det er umuligt.
Det er såvel Niels Grubbe som Lars Barfoed, der smart sendte mikrofonen videre til styrelsen, da der kom kritik, utvivlsomt udemærket klar over.
Konklusionen er, at ingen formodentlig nogensinde kommer til at tage ansvaret for, at et af Danmarks største it-projekter gik galt.
Sørgeligt for it-danmark
Dermed må alle tinglysnings-ofrene ærgre sig. Ofre der måske senere skal i kløerne på dommere i en mulig erstatningssag mod staten.
Men hvad værre er, at it-projektet går hen og bliver endnu et skrækeksempel.
For rapport efter rapport om god it-ledelse taler om vigtigheden af forankring af projektet i topledelsen.
Det gælder rapporter ligefra Bonnerup-rapporten til den dugfriske rapport fra Finansministeriet om fejlslagne statslige it-projekter.
Det skræmmer, at man i tinglysningsprojektet har set helt bort fra denne lære-sætning, som man groft sagt finder på første side i it-ledelsesbogen.
For hvor stor opbakning vil der være til den nødvendige og helt igennem fornuftige og rationelle digitalisering af Danmark, når ingen tager ansvaret, hvis landets største it-projekter ryger i afgrunden?
