Tysker i aktion: Vil have klare foto på Street View

En it-konsulent og 400 frivillige vil gribe til handling for at forhindre slørede Street View-billeder i Tyskland.

Artikel top billede

Computerworld News Service: It-konsulenten Jens Best forbereder sig på at vende debatten på hovedet angående Googles Street View, som er løbet ind i kraftig kritik fra tyske myndigheder for databeskyttelse.

Google vil lancere Street View i Tyskland senere på året.

Google præsenterede i sidste uge et online-værktøj, der gør det muligt for folk i 20 byer i Tyskland at anmode om at få sløret billeder af deres ejendomme forud for lanceringen af tjenesten.

Klager fra offentligheden

Programmet, som kun tilbydes i Tyskland, lanceres af Google som et forsøg på at tilfredsstille de tyske myndigheder efter klager fra den tyske offentlighed.

Men Best, der er en 37-årig it-konsulent bosiddende i Berlin, har rekrutteret 400 frivillige, som har tænkt sig at tage knivskarpe billeder af de områder, som Google vil sløre i Street View.

Planen er efterfølgende at offentliggøre disse billeder i Street View, som tager imod brugergenererede billeder.

"Jeg accepterer, at visse folk kommer til at hade mig for dette. Men det kan jeg leve med," siger Best.

Best og hans frivillige er ikke klar over hvilke områder, der vil blive sløret, før Google lancerer
Street View i Tyskland, hvilket til at starte med vil være i 20 byer: Berlin, Bielefeld, Bochum, Bonn, Bremen, Dortmund, Dresden, Duisburg, Dusseldorf, Essen, Frankfurt, Hamburg, Hanover, Cologne, Leipzig, Mannheim, Munich, Nuremberg, Stuttgart og Wuppertal.

Men når tjenesten er live, har de frivillige tænkt sig at gå i aktion, hvilket potentielt vil give problemer med boligejere, der ikke ønsker, at deres ejendomme kan ses på Street View.

Har intet hørt

Best oplyser, at han ikke har hørt fra de tyske myndigheder angående sin plan.

Han indrømmer, at planen er provokerende, men hævder, at folk ikke forstår, at internettet ikke er et eller andet abstrakt digitalt lag, men derimod reflekterer virkeligheden.

Og den virkelighed er, at det står enhver frit for, at gå ned ad en gade, tage et billede af et hus og offentliggøre det på internettet. Data, der allerede er offentlige, bør være tilgængelige, og det inkluderer billeder af ting eller steder, der alligevel lovligt kan fotograferes.

"Jeg tager ikke billeder af din dagligstue. Jeg tager ikke billeder af dit ansigt. Jeg tager billeder i den offentlige sfære," siger han.

Talsmænd fra Google, der er kontaktet i London, oplyser, at de ikke ønsker at kommentere.

Adskillige tyske byer heriblandt Bielefeld, Weilheim og Herne planlægger at anmode Google om ikke at offentliggøre fotografier af bygninger såsom brandstationer, skoler og retsbygninger, hvilket Best mener, er "endnu mere underligt" end at sløre billeder af private hjem.

Paradoksalt nok er Best ret opmærksom på, hvordan han selv håndterer sine private data og hvad, der offentliggøres om ham på internettet.

Best fortæller selv, at siden det tyske medie Spiegel skrev en artikel om ham, har journalister forsøgt at opspore ham, men at de har sagt, at de har haft svært ved at finde ud af, eksempelvis hvor han bor.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Annonceindlæg fra Trustworks

Tillid i en Zero-Trust verden

Med voksende trusler, nye EU-krav og øget kompleksitet er cybersikkerhed nu en central ledelsesopgave på linje med strategi og økonomi.

Navnenyt fra it-Danmark

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S