TDC, Telenor og Telia skyder løs på det udspil, som IT- og Telestyrelsen har udarbejdet for at finde frem til en omfordeling - refarming - af radiofrekvenser, som fra næste år kan anvendes til mobilt bredbånd.
Ifølge de tre selskaber er der flere konkurrenceforvridende forhold forbundet med den auktionsmodel, som IT- og Telestyrelsen har lavet et udkast til.
Men IT- og Telestyrelsen afviser kritikken.
"Hele refarming-øvelsen var meget svær, og selskaberne havde muligheden for selv at komme med en idé, men det var de ikke i stand til, og derfor måtte vi sidste år træffe en afgørelse, så også andre kan få adgang til GSM-frekvenserne, (der fremover også kan bruges til mobilt bredbånd, red.)" siger vicedirektør Finn Petersen fra IT- og Telestyrelsen.
Hele sagen går ud på, at TDC, Telia og Telenor sidder inde med rettigheder til at levere mobiltelefoni i de to frekvensbånd 900 og 1800 megahertz. Det er frekvensbånd, som mobiloperatørerne fra næste år kan udbyde mobilt bredbånd i, og dette giver ifølge IT- og Telestyrelsen TDC, Tenenor og Telia "en betydelig fordel".
Netop dette forhold fandt IT- og Telestyrelsen i henhold til EU-regler konkurrenceforvridende, fordi ingen andre selskaber har haft mulighed for at byde ind på disse licenser. Dermed står TDC, Telia og Telenor med en fordel i forhold til eksempelvis mobiloperatøren 3, som aldrig har haft muligheden for at byde ind på frekvenserne.
Derfor har styrelsen inddraget nogle af de frekvensblokke i 900 og 1800 megahertz-frekvensbåndene, som TDC, Telenor og Telia ejer. Og nu vil IT- og Telestyrelsen udbyde dem på en ny auktion.
Kritik fra flere kanter
En af protesterne kommer fra TDC's chef for public affairs, Anders Thomsen, som mener, at de nye licenser skal sælges med en varighed til 2017 og 2019, hvor licenserne tilhørende TDC, Telia og Telenor også udløber.
Det forslag overrasker Finn Petersen.
"Det er ikke muligt at udbyde nogen licenser med fem års varighed, for hvem vil gå ind og investere med en fem års tidshorisont," spørger Finn Petersen.
Telia har klaget over, at det kun er muligt at udnytte 900 megahertz-frekvensbåndet til mobilt bredbånd frem til 2017. Det er for kort en tidshorisont, har det lydt.
Telenor finder det for billigt
Hos Telenor udtrykker regulatorisk chef Nicholai Kramer-Pfeiffer utilfredshed med mindsteprisen, som IT- og Telestyrelsen har fastsat til 12 millioner kroner for frekvensportionerne i 900 og 1800 megahertz-frekvensbåndet.
Nicholai Kramer-Pfeiffer bruger som eksempel den seneste frekvensauktion, hvor Telenor, Telia og TDC hver betalte over 300 millioner kroner for en såkaldt 4G-licens til 2,5 gigahertz-frekvensbåndet. Men regnemetoden er ifølge Finn Petersen ikke anderledes denne gang.
"Vi har regnet prisen ud fra tilsvarende principper om, hvordan minimumspriserne blev sat på 2,5 gigahertz-auktionen. Det er ud fra, hvor god dækning man får med de enkelte frekvenser," fortæller Finn Petersen.
Han forklarer videre, at den fastsatte mindstepris ikke er udtryk for markedsprisen.
"Det er en mindstepris, og så må vi se, hvem der er interesseret i at byde ind på det. Det er ikke et udtryk for markedsprisen, for så kunne man jo bare holde en auktion og spørge, hvem der er villige til at betale markedsprisen," siger Finn Petersen.
Auktionen forventes at finde sted i årets fjerde kvartal.
