Tinglysningchef beskylder advokater for dobbeltspil

Nu angriber Domstolsstyrelsens direktør de Danske Advokater. Den ordning, som advokaterne kritiserer, har de selv været med til at udforme, lyder det.

Artikel top billede

Direktør for Domstolsstyrelsen, Adam Wolf, er alt andet end tilfreds med Danske Advokaters dobbeltmoral.

Først kritiserede ITEK under Dansk Industri advokaterne for at være medskyldige i tinglysningsskandalen.

langede Danske Advokater ud efter selve konstruktionen af fuldmagtsordningen.

Og nu giver direktøren for Domstolsstyrelsen, Adam Wolf, advokaterne et rap over nalderne.

Godt nok pakket ind i embedsmands-sprog, men budskabet er ikke til at tage fejl af.

"Det er helt rigtigt, at fuldmagterne ikke var det eneste problem i efteråret, og at vores hotline ikke fungerede godt nok."

"Men advokaternes repræsentanter har været dybt involverede i at udforme den fuldmagtsordning, som de nu kritiserer, og mange advokater har foretrukket at håndtere tinglysningen på papir i forhold til kunderne som i de gode gamle dage," siger Adam Wolf.

Initiativer kommer for sent
Han forklarer, at manglende initiativ fra advokaterne bærer den største skyld.

"Det største problem er imidlertid, at Danske Advokater og Danske Boligadvokater ikke tog initiativ til at samle sektoren omkring en egentlig digital systemløsning for advokater, som det ellers var forventet i Tinglysningsudvalget tilbage i 2005-2006," siger Adam Wolf.

Og han fortsætter:

"Vi er imidlertid glade for at konstatere, at Danske Advokater nu har ansat en medarbejder til at hjælpe advokatkontorerne med at tilrettelægge egne sagsgange omkring tinglysningen," siger han.

"Det er også positivt, at der nu tilsyneladende er interesse hos advokaterne for at udvikle en mere digital løsning til advokatkontorerne," siger han.

Afslutningsvis konkluderer Adam Wolf dog, at det bare skulle være sket for flere år siden.

"Der er ingen tvivl om, at digital tinglysning havde fået en bedre start, hvis begge disse initiativer var blevet taget for flere år siden," siger han.

Adam Wolf selv har i øvrigt fået den tvivlsomme ære, at blive nævnt af Liberal Alliance som en af flere offentlige chefer, der burde fyres, fordi de ikke har magtet deres job.

En ordfører fra partiet kaldte det i samme omgang "kafkask", at direktøren i stedet for en fyreseddel har fået en bonus på godt en kvart million kroner over tre år - oven i sin millionhyre.

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics