Lovbefalet FM-radio i alle mobiltelefoner på vej i USA

Gammel strid om radioers betaling for musik får rettighedshavere og radiostationer til at kræve lovtvungne FM-modtagere i alle mobiltelefoner og bærbare dimser.

Artikel top billede

En indbygget FM-chip i alle mobiltelefoner, PDA'er og andre bærbare dimser.

Det kan blive resultatet af en mulig aftale mellem amerikanske rettighedsorganisation RIAA (Recording Industry Association of America) og NAB (National Association of Broadcasters).

Aftalen er et forsøg på at løse en lang strid om manglende betaling af producenterne af den musik, der spilles i radioen.

Siden 1961 har luftbårne radiostationer kun skullet betale sangskriverne for musikken, mens udbydere af kabel- satellit- og digitalbårne medier betaler både sangskrivere, artister og producenter.

Rettighedshaverne ser, ifølge tidsskriftet Ars Technica, den tvungne FM-chip i alle bærbare dimser som en kompensation til radiostationerne for den nye musikbetaling, som menes at løbe op i hundreder af millioner dollars om året.

Tanken er, at FM-chippen skal udvide radiostationernes målgruppe betragteligt, så de dermed får en større lytterskare.

Imidlertid er begejstringen overfor udsigten til en lovbefalet FM-chip i samtlige bærbare dimser til at overse hos producenterne af mobiltelefoner og andre elektronikapparater.

Hos CEA (Consumer Electronics Association) kalder en rasende præsident for organisationen, Gary Shapiro, ideen om en regeringspålagt FM-chip i alle bærbare apparater for "højden af absurditet," og anklager RIAA og NAB for at forsøge at straffe industrier, som bringer udviklingen videre i stedet for selv at tilpasse sig den digitale markedsplads, skriver tidsskriftet.

Ifølge Ars Technica er aftalen ikke færdig, og når det sker, skal den amerikanske kongres også overbevises om at blåstemple aftalen. Parterne håber på at aftalen er på plads senest i startet af 2011.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S