Nu er dit teleselskab klar til at satse på cloud

TDC Hostings kanalaftale med Microsoft er fornuftig og forventelig, mener analysehuset IDC. Der er dog stadig et missing link i kanalstrategien.

Artikel top billede

IDC Nordic-direktør Per Andersen spår, at teleselskaberne nu er klar til cloud computing

I kølvandet på TDC Hostings aftale med Microsoft om salg af it-gigantens online-produkter peger direktør Per Andersen fra analyseinstituttet IDC Nordic på, at en aftale af den størrelsesorden både er forventelig og fornuftig.

"TDC's og andre teleoperatørers mangeårige ambitioner om at komme ind på it-markedet sker nu. For cloud-services og -markedet er jo nyt og hastigt voksende, og det kan man jo ikke ligefrem sige om det traditionelle telemarked, hvor vækstraterne er meget mindre," siger Per Andersen til Computerworld.

"Det virker jo eksempelvis mere logisk, at teleselskaberne går ind på cloud-markedet frem for, at el-selskaberne begynder at sælge bredbånd. Det skyldes, at teleselskaberne har infrastrukturen til at hoste data i skyen," siger Per Andersen og forklarer, at flere teleselskaber givetvis vil følge i hælene på TDC Hosting.

Læs også: Er banker og teleselskaber de nye cloud-udbydere?

Spred æggene i flere kurve

IDC-direktøren peger på, at det også er yderst fornuftigt, når TDC Hosting-direktør Jesper Bak Olesen pointerer, at det danske hosting-selskab ikke udelukkende går efter Microsoft-salg.

Selskaber som Google, IBM og andre sky-spillere er også velkomne til at bruge TDC-datacentret som kanal til at få afsat deres cloud-produkter.

"Teleselskaberne vil ikke lægge alle æg i én kurv, og vi vil generelt se mere til den slags kanal-strategier mellem store spillere. Forretninger fungerer nu bedst, når kunder og sælgere er i dialog," forklarer Per Andersen, som derfor også er positivt indstillet over, at TDC Hosting tilbyder dansk support med i Microsoft-pakken.

Integrationsdebat i skyen

Selv om IDC vurderer, at teleselskaberne i mange sammenhænge er en perfekt kanalpartner til store it-selskaber, så halter samarbejdet muligvis på ét punkt.

"Man skal huske på, at TDC og andre teleselskaber nok ikke er de største systemintegratorer mellem cloud- og offline-produkter, og det er noget, der optager virksomhederne i høj grad," siger Per Andersen.

Bekymringerne omkring systemintegration henter Per Andersen i IDC's egne analyser og interviews med erhvervsledere, der i mange tilfælde efterspørger netop integrationen.

"Det er jo godt, at man meget prisbilligt kan købe en genial service ude i skyen, men hvordan får man den til at fungere sammen med resten? Derfor kunne der sagtens opstå et marked for den slags systemintegrationer på tværs af applikationerne," lyder det fra Per Andersen.

Annonceindlæg fra Barco

Sådan er teknologi og design med til at skabe vellykkede hybridmøder

Måden vi mødes på har ændret sig. Så hvorfor ser vores mødelokaler stadig ens ud?

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect