Offentligt ansatte tror it-skandalerne fortsætter

De mest it-trængte statslige myndigheder mener ikke, at en mere centraliseret styring hjælper en tøddel på deres it-projekter.

Artikel top billede

I foråret har staten meldt ud, at den er klar til at slå bremsen i over for lavinen af offentlige it-skandaler.

Det skete med den stort anlagt bremseklods i form af rapporten "Professionalisering af arbejdet med it-projekter i staten".

Men måske er det endnu for tidligt at glæde sig over, at offentlige danske it-skandaler er noget, vi læser om i historiebøgerne frem for i dagsaktuelle nyheder.

For statens initiativer til at bremse it-skandalerne møder absolut ikke fuld opbakning ude på de offentlige kontorer, viser en undersøgelse, som Rambøll Management og Dansk IT står bag i bogen "IT i Praksis 2010".

Rambøll-undersøgelsen tegner derimod et billede af, at mange statslige medarbejdere ikke for alvor tror på, at skandale-tendensen kan vendes med en mere centraliseret styring af projekterne, som den tværministerielle arbejdsgruppe og regeringen ellers lagde op til i forårets rapport.

Halvdelen tror ikke på centralisering
52 procent af de statslige myndigheder med de værste it-resultater gennem de sidste mange år mener eksempelvis slet ikke, at det vil øge professionaliseringen at etablere et statsligt projektkontor, som skal sørge for, at erfaringer og værktøj bliver genbrugt på tværs af ministerier og styrelser.

48 procent af de it-svageste ministerier og styrelser mener samtidig ikke, at det hjælper en døjt at centralisere portfolio-styringen af de statslige projekter.

Det tolker Rambøll Mangement og Dansk IT som et tegn på en generel modløshed hos de it-svage statslige myndigheder, som ellers har mest brug for at stramme op på deres it-projekter.

"De myndigheder, som har mest brug for at få løftet deres evner til at digitalisere, ser ikke, at anbefalingerne rammer deres behov for udvikling. Der udestår derfor en stor formidlingsopgave for at sikre opbakning," hedder det i rapporten, hvor i alt 65 statslige virksomheder fra ministeriernes departementer, statslige styrelser og institutioner har svaret.

Hård medfart til Statens IT
Også den statslige it-drift og -support mellem ni af de mest it-parate ministerier i staten, kendt under navnet Statens IT, får drøje hug med på vejen fra de statslige institutioner.

Således forventer kun tre procent af respondenterne, at Statens IT vil bidrage til billigere drift på kort sigt. Det tal ligger på 46 procent på den lange bane, mens 29 procent af de adspurgte slet ikke forventer billigere drift.

52 procent forventer samtidig, at Statens IT ikke vil forbedre udviklingen af forretningen, mens 20 procent mener det vil kunne ske på længere sigt.

Omkring en fjerdel af de adspurgte har svaret "ved ikke" på spørgsmålene om, hvorvidt Statens IT vil forbedre den tidligere decentraliserede it-drift.

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Netværksspecialist med indsigt i C2 systemer til opbygningen af Forsvarets anti-drone-program

    Københavnsområdet

    Køge Kommune

    Specialist i Informationssikkerhed

    Region Sjælland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics