Nu kommer business intelligence til din smartphone

Tema: Business intelligence buldrer ind på din smartphone, som du kan bruge til de avancerede analyser af din virksomheds data. Se her, hvordan du gør.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Allerede inden hans virksomhed var færdig med at udvikle den første applikation til mobil business intelligence, var Manoj Prasad i fuld gang med at planlægge den næste.

"Vi kunne med det samme se, at det mobile område ville blive stort for os," siger Manoj Prasad, der er vice president for virksomhedsarkitektur, globale applikationer og test hos Life Technologies Corp, som er en multinational virksomhed med base i Carlsbad, Californien i USA, der beskæftiger sig med bioteknologi.

Faktisk har Manoj Prasad gjort mobil business intelligence til en strategisk prioritet i 2010 i hans afdeling.

Målet er at udrulle mobile applikationer, der gør det muligt for virksomhedens sælgerstyrke på 800 mand at dykke dybt ned i forskellige data, der har relation til de værktøjer, som Life Technologies udvikler og sælger til forskere.

Visualiserer data

Med en løs definition kan man sige, at business intelligence (BI) tager store mængder data og opsætter dem i en visuelt brugbar form (for eksempel i grafer og diagrammer), så de kan bruges til sofistikerede analyser af forretningstrends.

Hvis man kan gøre den slags analyser mobile, typisk ved hjælp af de nye sofistikerede smartphones, så vil det gøre det muligt for virksomhederne at interagere i realtid med kunder og samarbejdspartnere og på den måde forbedre serviceniveauet og øge produktiviteten.

"Alle større virksomheder vil gå den mobile vej," forudser Manoj Prasad.

Han mener, at trenden vil blive hjulpet på vej, i takt med at de nye smartphones bliver bedre til at fremvise grafiske informationer og i takt med fremkomsten af intuitive grafiske brugerflader, der er i stand til bedre at håndtere BI-visualiseringer.

Mobil BI på radaren

Mobil BI har selvfølgelig allerede eksisteret i horisonten i et stykke tid.

For to år siden udgav analytiker ved Aberdeen Group Inc., David Hatch, en rapport, der handlede om best practice i forhold til at gøre business intelligence tilgængelig på mobiltelefoner.

Dengang var det kun 17 procent af alle de virksomheder, som Aberdeen Group undersøgte, der fortalte, at de leverede business intelligence-data til mobiltelefoner, mens 78 procent oplyste, at de var interesserede i at gøre det.

På samme tidspunkt begyndte adskillige BI-leverandører at introducere mobile versioner af deres produkter.

Men så ramte krisen, og det lagde en dæmper på investeringerne i udviklingen og markedsføringen af mobile BI-produkter, fortæller David Hatch.

Hvad krisen ikke kunne stoppe, var udviklingen af nye mobile enheder, først og fremmest Apple iPhone, iPad og de forskellige Android-telefoner. Disse nye mobile hardware-enheder kan endelig håndtere kompleksiteten i BI, forklarer David Hatch.

Virksomhederne reagerer aggressivt. I en Aberdeen-undersøgelse fra maj, 2010, fortæller 23 af de interviewede virksomheder, at de nu har en mobil BI-applikation eller dashboard på plads, og yderligere 31 procent fortæller, at de planlægger at implementere en eller anden form for mobil business intelligence inden for det næste år.

Læs også:
Sådan styres lufthavnen med business intelligence

Nu kommer alle de mobile BI-applikationer

Mobil business intelligence tjekker rengøringen

Brugerne kræver mobil BI

Der er flere ting, der trækker virksomhederne mod mobil BI, fortæller Andrew Borg, der er mobilanalytiker ved Aber­deen.

"Det giver mulighed for at tage beslutninger i realtid, ligesom det øger effektiviteten, giver et mere fleksibelt workflow og bedre dialog med kunderne," forklarer han.

Det at kunne tilbyde medarbejdere i felten den type muligheder var naturligvis appellerende for Life Technologies, hvor brugerkravene inden for flere afdelinger var med til at skubbe mobil BI helt op i toppen af prioriteringslisten, fortæller Manoj Prasad.

Han bad derfor sit arktektur-team om at undersøge forskellige måder at få data fra BI-systemerne SAP Business Objects og IBM Cognos over på medarbejdernes BlackBerry's og iPhones.

BI på iPhone og iPad

Teamet foreslog Mellmo Inc.'s produkt Roambi, som er en applikation til datavisualisering, der tager BI-data fra forskellige steder og gør det iPhone- og iPad-kompatibelt.

Manoj Prasad bad en arkitekt og en udvikler fra sit hold om at anvende Roambi til at lave to rapporter - salgskvoter og daglige salgsrapporter - som er vigtige for sælgerne i Life Technologies.

"Jeg viste det til it-chefen, og han blev begejstret. Og så viste vi det til nogle kunder, og de blev også begejstrede," fortæller Manoj Prasad.

En testversion af systemet, der viser de daglige salgsrapporter taget fra Life Technologies data warehouse, blev i foråret udrullet til omkring 50 sælgere med iPhones. Roambi virker ikke på BlackBerry, så holdet planlægger at bruge den mobile version af Cognos til at tilbyde de tilsvarende funktioner til salgsafdelingens BlackBerry-brugere.

Manoj Prasad har allerede sat holdet til at arbejde med applikationer til andre dele af virksomheden, som for eksempel en international data warehouse-rapport, ligesom han har skabt et arkitektur-team til mobiludvikling, der skal lave en fuldstændig mobil strategi for Life Technologies med særligt fokus på business intelligence.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Læs også:
Sådan styres lufthavnen med business intelligence

Nu kommer alle de mobile BI-applikationer

Mobil business intelligence tjekker rengøringen

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Metroselskabet I/S

    Customer Success Manager

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Projektleder

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Københavnsområdet

    TD SYNNEX Denmark ApS

    Partner Success Manager – Cloud, Security & Software

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S