Nu spærrer DanID for 17.261 danskeres NemID-konti

Datatilsynet har pålagt DanID at spærre 27.611 NemID-konti. Det er dog kun 17.261, som nu er blevet spærret.

Artikel top billede

31. august sagde DanID: Javel, da Datatilsynet udstedte ordren om at 27.000 NemID-konti skulle lukkes.

Det tal er blevet til 17.261 borgere, der nu har fået spærret deres konto.

Baggrunden er, at disse brugeres nøglekortbrev og brev med den midlertidige adgangskode er blevet afleveret til forsendelse med Post Danmark på den samme dag i en periode i august, hvilket strider mod de sikkerhedsregler, der er gældende for NemID.

Problemet skyldes ifølge DanID en fejl hos printleverandøren.

"Sagen har efter DanID's oplysninger ikke medført misbrug af NemID. Fejlen hos vores printleverandør er naturligvis rettet, så den ikke vil ske igen," lyder det fra DanID's direktør, Johnny Bennedsen.

Fra 27.000 til 17.000

Datatilsynets krav om spærring af 27.000 NemID-konti er faldet en del.

Faktisk har det 'kun' været nødvendigt at spærre for 17.261 konti.

"Det skyldes, at man har fratrukket brugere, hvis midlertidige adgangskode enten er udløbet, forbrugt uden at føre til en succesfuld aktivering, eller hvis adgangskode er blevet spærret uden at være blevet brugt," lyder det i en pressemeddelelse fra DanID.

De berørte brugere vil tre til seks hverdage efter spærringen modtage en ny midlertidig adgangskode med posten på deres folkeregisteradresse.

Med den nye kode kan brugerne genåbne deres NemID.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Oliver Dirks-Steinmoen, softwareudvikler hos Folketingets administration, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Oliver Dirks-Steinmoen

    Folketingets administration