Med åbningstalen for få uger siden skød statsminister Lars Løkke Rasmussen reelt den valgkamp i gang, som vil drive den politiske diskussion frem til det Folketingsvalg, der senest skal finde sted den 12. november 2011.
Velfærden og pengene til at finansiere den bliver, uanset hvordan verden i øvrigt ter sig, et hovedemne.
Digitaliseringsarbejdet kan både være med til at finansiere og levere velfærd på en helt ny måde på tværs af stat, regioner og kommuner.
Samtidig kan yderligere digitalisering i erhvervslivet være med til at gøre danske virksomheder konkurrencedygtige på helt nye måder. Men det kommer ikke til at ske uden visionære bannerførere og innovative ledere i både den private og offentlige sektor.
Derfor har det aldrig været mere afgørende at få digitaliseringen af Danmark understøttet af ikke bare én, men meget gerne flere it-politiske visioner.
Desværre er der ikke så meget, der tyder på, at den politiske virkelighed har ændret sig nævneværdigt, siden daværende skatteminister og nuværende politisk ordfører for Venstre, Kristian Jensen, sagde, at netop it kunne få koldsveden til at springe på selv hærdede politikere.
Sidste fredag havde Dansk IT i regi af projektet Danmark 3.0 samlet fire it-politiske ordførere til en it-politisk åbningsdebat på Christiansborg. Debatten tog udgangspunkt i de ideer, som foreløbig er fremkommet ved projektets temamøder og blandt 21 it-tænkere.
Tænkerne har siden sommer arbejdet på at komme med ideer, der kan levere de kvantespring, som kan gøre Danmark til et gennemdigitaliseret land, eller et såkaldt d-land. Danmark 3.0 beskriver selv udviklingen til et d-land som udviklingen fra et teknologisk brugersamfund til et teknologisk skabersamfund.
Anbefalinger fra højhastighedskomiteen
I den it-politiske åbningsdebat deltog nogle af Christiansborgs tungeste it-profiler som for eksempel socialdemokraten Yildiz Akdogan, den radikale Morten Østergaard samt venstres Michael Aastrup Jensen. Men deltagelsen til trods var der kun få bud på en politisk entusiasme, som kan blive til den vision, der skal understøtte digitaliseringen af Danmark.
I videnskabsministeriet har minister Charlotte Sahl-Madsen samlet krudt siden tiltrædelsen den 23. februar, og i arsenalet er skyts af den tunge slags.
Kort før sin afgang fra posten som videnskabsminister havde Helge Sander fået anbefalingerne fra sin højhastighedskomité: En guldgrube af ideer ikke blot om mere bredbånd, men også om uddannelse, anvendelse af offentlige data i offentligt/privat digitaliseringssamarbejde og om Danmark som foregangsland for cloud computing.
Flere af ideerne går igen Charlotte Sahl-Madsens digitale arbejdsprogram fra slutningen af juni: "Digitale veje til vækst". Men ideerne skal i spil nu, for it-Danmarks interessenter er ved at miste tålmodigheden.
Charlotte Sahl-Madsen lover øget synlighed, og at danskerne vil få øjnene op for hendes initiativer på it-fronten. Det er godt og nødvendigt.
Lige nu har digitaliseringstanken nemlig også folkelig opbakning, selvom både den digitale Tinglysning og NemID uden tvivl gør mange skatteborgere digitalt betænkelige.
Men konklusionerne fra rapporten "IT i Praksis" fra august viser, at op mod halvdelen af danskerne er klar til at acceptere fordele for borgere, der anvender digitale løsninger.
Det er dog nu, Charlotte Sahl-Madsen skal kickstarte digitaliseringsdiskussionen. Valgkampen er en stor mulighed. Og hvis ministeren bruger skytset i arsenalet og læner sig op ad it-tænkernes tanker, så kan det blive den meste interessante it-diskussion i Danmark nogensinde.
