Exit-bossen fra Statens It fik 182.000 i bonus

Den tidligere direktør for Statens IT, der forlod projektet, da det skrumpede i omfang, fik 182.000 kroner i bonus i 2009.

Artikel top billede

En bonus på 182.000 kroner.

Det var virkeligheden for en af Danmarks bedst betalte it-bosser, som forlod stillingen som direktør for Statens It efter kort tid.

Projektet skrumpede gevaldigt i omfang, hvilket fik Jan Cillius til at stoppe.

I maj 2008, da han tiltrådte stillingen, var planen med Statens IT, at så godt som alle ministerier skulle med i projektet.

Så kom historier om beregninger, der hvilede på et tyndt grundlag. Og det hele ender med i sommeren 2009, at projektet er skrumpet ind til at omfatte blot nogle af de mange ministerier.

Alligevel fik Jan Cillius i 2009 et engangsvederlag på 182.000 kroner, oplyser Skat.

Hans månedsløn eksklusiv pension var i øvrigt 116.817 kroner. Et lønniveau på niveau med en statsminister.

En gage, han tog med videre over i en anden stilling i Skatteministeriet.

I dag hedder den nye it-direktør i Statens It Lone Strøm. Hendes løn er væsentlig lavere, end den Jan Cillius får.

Ingen kommentarer

Jan Cillius ønsker ikke at kommentere sin bonus.

"Jeg kommenterer ikke mine ansættelsesvilkår," siger han.

Jan Cillius oplyser, at han var direktør for Statens It fra den 15. maj 2008 til den 1. juli 2009.

Skat oplyser i øvrigt til Computerworld, at Jan Cillius stopper hos Skat ved udgangen af dette år.

Ekspert undrer sig

Ledelseekspert og professor Anders Drejer fra Handelshøjskolen i Århus undrer sig over den store bonus.

"Han er i hvert fald blevet godt betalt," siger Anders Drejer.

Som ledelsesværktøj er bonus en udemærket  idé, men en bonus skal udløses ved opnåelse af nogle konkrete mål, forklarer Anders Drejer.

"Og det er svært at se, hvorfor Jan Cillius i dette tilfælde skulle have en bonus," siger Anders Drejer.

Omvendt er professoren efterhånden ikke overrasket over den måde, der spyttes bonus ud på i offentligt regi.

Bonus til omstridte projektledere

Tidligere har Computerworld da også beskrevet hvordan to chefer for det digitale tinglysningsprojekt scorede bonus.

Og hvordan chefen for Polsag fik en bonus og en EPJ-direktør fik en kvart million i bonus over tre år.

Polsag blev stærkt forsinket og overskred budgettet, mens mange EPJ-systemer fortsat ikke taler sammen.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

    AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S