Sådan er det gået den tidligere direktør for Statens It

Annonceindlæg tema

AI i bevægelse - forretning, agenter og potentiale

I dette særtema om aspekter af AI ser vi på skiftet fra sprogmodeller til AI-agenter, og hvordan virksomheder kan navigere i spændet mellem teknologisk hastighed og behovet for menneskelig kontrol.

I dag er Lone Strøm direktør for Statens It.

Planerne om at oprette Statens It slap ud i januar 2008.

Finansministeriet ville effektivisere det arbejde, som 4.700 ansatte i staten udfører med at servicere de i alt 81.000 statslige ansatte.

Man forventede besparelser på op imod 700 millioner kroner om året. Og stort set al statens it-drift skulle samles ét sted.

Men det viser sig, at beregningerne bag det store projekt hvilede på et tyndt grundlag.

Senere meldte daværende direktør Jan Cillius ud, at det store projekt ikke blev lagt i graven, men forsinket i flere år.

Jan Cillius fratrådte selv sin stilling, fordi det blev besluttet, at projektet skulle gennemføres i en endog meget slanket udgave - i forhold til de oprindelige planer.

Siden har Statens It så overtaget ansvaret for at levere it-services til otte ministerier og en del af deres styrelser.

Det betyder, at organisationen nu servicerer cirka 10.000 brugere.

Han var i orkanens øje i de dramatiske dage, da regeringen skulle lande Statens It.

Jan Cillius blev udnævnt til direktør for det, der skulle være hele statens fælles it-center.

Men intern ballade og usikre beregninger druknede de store ambitioner for projektet og efter kun få måneder på posten, smuttede Jan Cillius fra jobbet.

I dag fortryder han på ingen måde.

"Det var den rigtige beslutning. Opgaven blev en helt anden end den, jeg var ansat til og var den rette til at drive," siger Jan Cillius til Computerworld.

"Det havde været rigtigt, mest effektivt og økonomisk at gennemføre den oprindelige plan, men når det nu ikke blev sådan, var det en logisk, rigtig og klog beslutning," siger han i dag.

Kørselsafgiftprojekt

Jan Cillius har nu ansvaret for kørselsafgiftsprojektet i Skatteministeriet.

Han blev nemlig ikke fyret, men skulle have andet job inden for Skatteministeriet.

Og regeringen besluttede i 2009 at indføre et system, hvor lastbiler og personbiler fremover skal betale afgifter per kørt kilometer i stedet for de nuværende afgifter, forklarer han.

"Kørselsafgiften skal differentieres efter køretøjets egenskaber, hvor og hvornår du kører - så det er et stort og meget komplekst projekt, der ligger teknologisk og kompleksitetsmæssigt i yderste forkant, og vi er ved at analysere og lægge planen for, hvordan det bedst kan løses," siger Jan Cillius.

Han oplyser, at der netop er truffet beslutning om at implementere lastbil-delen, hvor man er ved at søsætte selve implementeringsprojektet.

Samme løn

Jan Cillius tiltrak sig ikke bare opmærksomhed via sin korte karriere i Statens It og hårde udmeldinger mod projektets kurs. Også hans lønniveau fik flere til at hæve øjenbrynene.

Han fik 116.817 kroner eksklusive pension hver måned.

I dag får han samme løn i sin nye stilling. Og ifølge ham selv bruger han da også nogle af de samme kompetencer som dengang, han stod til at stå i spidsen for Statens It's flere hundrede ansatte.

Hvordan bruger du din lange erfaring inden for it i dit nuværende job?

"Det er i bund og grund et initiativ, som de fleste meget store it-projekter - lidt teknologi, en del ledelse, organisering, planlægning og styring, og en masse forretning - så det er ikke forskelligt fra, hvad jeg har drevet med tidligere," siger Jan Cillius.

I dag er i omegnen af 50 personer tilknyttet projektet omkring kørselsafgifter, oplyser han.