Direktør får atter adgang til Gmail efter 12 dage

Dansk direktør kan efter 12 dage og en time igen åbne sin betalte mailkonto hos Google. Men han mangler stadig en forklaring.

Artikel top billede

"Miraklernes tid er ikke forbi." 
 
Sådan siger Jens Hørup, administrerende direktør hos it-virksomheden Amplex, efter at han 09.30 i går morges for første gang efter 289 timer kunne åbne sin mailkonto hos Google Gmail. 
 
"Jeg opdagede det, og så sendte de også en mail til min private mail-konto et kvarter efter," siger Jens Hørup. 
 
Satte Exchange uden for døren 
Firmaet droppede for to år siden Exchange-serveren og flyttede alle virksomhedens mailkonti ud i skyen ved hjælp af Googles professionelle version af Gmail.

Løsningen har ifølge direktøren fungeret upåklageligt, lige indtil for 12 dage siden, hvor beskeden "Sorry... account maintenance underway" dukkede op på skærmen i stedet for hans indbakke. 
 
Det er kun Jens Hørups mail, der ikke har virket i 12 dage. Både hans Google-kalender og resten af firmaets mailkonti med andre tjenester hos Google fungeret upåklageligt.
 
Mangler en del e-mails
Jens Hørup fortæller, at han stadig intet har fået at vide fra Google support om årsagen til problemet. Men firmaet lovede efterfølgende at finde ud af, om han har mistet mails i perioden. 

I første omgang vurderede Jens Hørup eller, at der manglede en del mails. Men de er efterfølgende dukket op, så han nu skal have læst omkring 900 e-mails fra de sidste 12 dage. 

Tilsyneladende er det kun en enkelt mail, som er bouncet i hele perioden, har han fået at vide af søgegiganten, som har kontrolleret noget statistik.    
  
Afventer svar fra Google
Ifølge direktøren er det stadig usikkert, om oplevelsen får konsekvenser for virksomhedens outsourcing-eventyr i skyen.  
 
"Problemet er, at vi har bundet os selv rigtig meget op til Google. Vi bruger stort set alle deres produkter rimelig aktivt i virksomheden," siger Jens Hørup. 
 
Derfor har han foreløbig spurgt Google, hvad man kan gøre for at sikre at det samme ikke sker igen.
 
"Så må vi tage det op, når vi har fået Googles tilbagemelding," siger Jens Hørup. 
 
Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Google Danmark til sagen om mail-problemet.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld it-jobbank

    Mød 3.500+ it-talenter på IT-DAY 2026

    Hos Computerworld it-jobbank er vi stolte af at fortsætte det gode partnerskab med folkene bag IT-DAY – efter vores mening Danmarks bedste karrieremesse for unge og erfarne it-kandidater.

    SOS International

    Cisco Call Manager Specialist

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    SAP S/4HANA Financial Accounting

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Teamleder til AI, Modellering og Simulering ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Marie Søndergaard, Acting Chief Product Owner hos Energinet, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Marie Søndergaard

    Energinet

    Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job