Windows 7 tablet-pc får ny forklædning

HP er klar med sin tablet-pc, der kører Windows 7. Men den trykfølsomme computer er ændret markant fra første gang, vi så den. Få forklaringen på hvor HP har sadlet om med Slate.

Artikel top billede

Kan du huske den store CES-messe i Las Vegas i januar? Dengang topchefen for Microsoft fremviste en tablet-pc, der kørte Windows 7?

Det var HP Slate, som Steve Ballmer stod med på scenen i syndens by badet i blitzlys fra gadget-fanatikere og it-journalister.

Dermed lykkedes det Microsoft at fremvise en lille tablet-pc, før Apple officielt lancerede sin iPad senere på måneden.

Men siden januar har der været usædvanligt stille om HP Slate, der faktisk blev erklæret død i den fremviste udgave med Windows.

Det skyldtes, at HP efter forårets opkøb af Palm angiveligt ville have tablet-pc'en til at køre sit eget styresystem WebOS i stedet for Windows.

Kun for amerikanere

Nu er HP endelig klar til at melde ud, hvad der egentlig blev af Slate, som vi første gang så i begyndelsen af året.

Den lille tablet-pc på 8,9 tommer kommer faktisk i en Windows-version, men slet ikke som den blev præsenteret første gang.

Slate vil køre Windows 7 Professionel og være målrettet erhvervslivet frem for forbrugere som oprindeligt planlagt.

Slate 500, som tablet-pc'en er døbt, er allerede på vej ud i de amerikanske butikker, og prisen er 799 dollar, cirka 4.300 kroner.

Forbrugerne er dog ikke blevet glemt. HP er nemlig som forventet på vej med en forbrugerversion af Slate, der skal køre styresystemet WebOS.

Den skulle være klar i løbet af 2011 og bruges til at surfe på nettet, se film, spille spil og læse e-bøger.

HP Slate 500 har samme funktioner, selv om den kører Windows 7 Professionel. Vægten er 680 gram, og du kan bruge fingre eller en stylus til at betjene enheden via den trykfølsomme skærm.

Tablet-pc'en er udstyret med to kameraer. Et tre megapixel på bagsiden og VGV-kamera på fronten, som kan bruges til videokonferencer.

Motoren i Slate 500 er en Intel Atom Z540 processor på 1,68 GHz, og hukommelsen er to gigabyte. Harddisken er flashbaseret og på 64 gigabyte.

Ifølge HP kan tablet'pc'en holde sig i live i fem timer, før den må søge nærkontakt med en stikkontakt. Der er HDMI-port og USB-port på enheden.

HP Slate er i første omgang forbeholdt amerikanske virksomheder, og det er uklart, om den lille, håndholdte computer dukker op i Europa.

Annonce

Annonceindlæg fra Salesforce

Det vigtigste AI-spørgsmål handler ikke om valg af model

Det er mindst lige så afgørende at optimere overblik, kontekst og datakontrol som at beslutte, hvilken AI-model man skal satse på.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S