Artikel top billede

Microsofts Surface Book 2 kan nu købes i Danmark - men prisen er høj

Microsofts egen hybrid-computer med et dedikeret grafikkort kan nu købes i Danmark, men særligt den store 15 tommer-model får også en høj pris.

Microsofts Surface Book 2 blev lanceret i USA i efteråret, og byder på bedre indmad og et minimalt revideret udseende i forhold til den første version.

Derudover var nyheden dengang, at der udkom en 15 tommer-model af den særlige hybrid-computer, der kan dele sig i to, og hvor der i bunden kan sidde et ekstra dedikeret grafikkort.

Nu kommer de to Surface Book 2-varianter så også til Danmark, og selvom de lyder både interessante og imponerende, så kan prisen være skræmme de fleste væk.

Den almindelige Surface Book 2 kan købes fra i dag med en startpris på 13.299 kroner og er udstyret med Intels nyeste ottendegeneration Core i-processorer og kan købes i en variant med et Nvidia Geforce GTX 1050-grafikkort.

Det hæver selvfølgelig prisen, hvis du vælger varianten med Nvidia-grafikkortet.

Dertil kommer en samlet batterilevetid på op imod 17 timer, hvis man skal tro Microsofts påstand.

15 tommer-versionen af Surface Book 2 har et større batteri, en større skærm og ikke mindst et kraftigere grafikkort i form af et Nvidia Geforce GTX 1060-kort.

Læs også: Tynde, vilde og med vild batterilevetid: Her er nyt fra Acer, HP, Lenovo, Asus og HP fra årets store CES-messe

Dog er prisen for en 15 tommer-model også høj. Den starter på 21.699 kroner, men så får du også en Intel Core i7 (8.gen) processor, 16 GB RAM og 256 GB lagerplads. Giver du 7.800 kroner mere får du en 1 TB SSD i stedet.

En tilsvarende Dell XPS 15 (9560) med en lidt ældre 7.gen Intel-processor koster i dag 16.090 kroner med et GTX 1060-grafikkort indbygget og 512 GB lagerplads. Den kan dog ikke omdannes til en tablet. 

Den nye 15 tommer-model kan forudbestilles i dag med levering i april.

Læs også: Microsoft smider laptop-bombe: Lancerer ny og markant kraftigere Surface Book 2




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere