HTC Hero tæt på toppen

Googles Android-telefoner er mere end blot en sjov gimmick fra søgegiganten. Og med HTC Hero er både indhold og indpakning tunet til at levere et brag af en smartphone. Se testen her.

HTC Hero tæt på toppen

Har du købt nok nyt it, så er du nok også vant til, at glæden ved at have det nyeste nye ofte opvejer de mange nattetimer, der skal investeres i at få skidtet til at virke.

Det var lidt med den frygt i baghovedet, at vi testede HTC Magic, den første telefon på det danske marked med Googles Android-styresystem.

Heldigvis tog vi fejl, for Android ser ud til at være et solidt alternativ til både Nokia, iPhone og det hensygnende Windows Mobile-system.

Denne anmelder fandt dog det rå Android-system i Magic lidt skrabet, og derfor var det med begejstring, at Hero blev modtaget på redaktionen.

For forskellen på Hero og Magic er, under overfladen, at HTC har lagt en tilpasset brugerflade kaldet HTC Sense oven på Android.

Google-fundamentalister har allerede taget ladegreb på deres blogs, men det er dybest set spild af tid. For HTC's "skal" virker - hvilket måske ikke er så overraskende, da HTC også er firmaet, der gjorde Touch Diamond2 til en god telefon. Og det ved næsten komplet at skjule det gammeldags og finger-uvenlige Windows Mobile 6.1 styresystem.

Fin hastighed

Krævende brugere vil måske finde enkelte steder, hvor Hero reagerer lidt hurtigere ned Magic, men i det lange løb, når der er installeret applikationer, personlige forsider og lignende, er forskellen ikke relevant.

Grundlæggende er de to telefoner da også ret ens. Knapperne på fronten er ens, dog placeret en smule anderledes, men fortsat med en rullende trackball solidt placeret i midten.

Mens vi sjældent bruger trackballen til navigering, så er dens mest nyttige funktion at pulsere blidt, når en ny sms eller mail venter.

Selve Hero genkender du nemmest på det lille knæk nederst på telefonen. Tanken er sikkert, at formen følger ansigtet, når du taler, men vores gæt er, at det mest af alt er et designvalg.

Køber du den sorte model får den med en let eloxeret front i aluminium, mens bagsiden er udformet i et gummiagtigt materiale, der forhindrer telefonen i at skride på et bord.

HTC Hero fås også i hvid, hvor overfladen er mindre gummiagtig, men belagt med teflon for at forhindre skidt og snavs i at sætte sig på den lyse overflade.

God touchskærm

Skærmen er 3,2 tommer med en opløsning på 320 x 480 pixels.

Det er ikke så imponerende som Sony Ericsson X1, men til gengæld står både hjemmesider og brugerfladen meget klart og farverigt på skærmen.

Selve touchdelen er til gengæld rigtig, rigtig god og fraværet af en stylus er ikke noget, vi har lagt mærke til på noget tidspunkt i de uger, vi har haft Hero i lommen.

En anden ting, der skal fremhæves, er, at HTC endeligt har valgt at placeret et almindeligt 3,5 mm stik til høretelefoner i Hero. Det giver adgang til en verden af kvalitetshøretelefoner, som det sædvanlige USB-stik ikke gør.

Hukommelsen er i øvrigt på 288 megabyte og kan udvides med et microSD-kort. Vægten er holdt på 135 gram.

Alsidig software

Men selv om hardwaren er god, så er det softwaren, der er omdrejningspunktet i en ægte smartphone.

Og her leverer Google fuldt ud. Mails får du selvfølgelig direkte fra din Gmail-konto, ligesom både pop3 og exchange konti understøttes.

Det er dog i selve Google-universet. at Hero klarer sig bedst. Således kan du oprette aftaler i din Google kalender. hvorefter de automatisk synkroniseres med din telefons kalender.

Det samme gælder kontakter. som du kan hente fra din Google-konto, og du kan sågar knytte deres eventuelle Facebook-profil sammen med kontaktinfo på telefonen. På den måde bliver billeder, statusopdateringer og fødselsdage automatisk vist i din adressebog.

Desuden er kontakterne knyttet til eventuelle ulæste sms'er eller mails. Med andre ord en række smarte funktioner, som måske ikke er livsnødvendige men bekræfter den tidlige modenhed i Android-telefonerne.

Desuden er også tjenester som fotosiden Flickr integreret i kameraprogrammet.

Selve browseren er Googles egen, og den fungerer fint og hurtigt på både mobile sider og på fulde hjemmesider.

På søgesiden er både selve søgemaskinen og Google Maps fint integreret i telefonen, selv om vi gerne så det gjort lidt mere elegant. Søger du således efter en lokal adresse kan du stadig risikere at blive sendt til den web-baserede Google Maps i stedet for det bedre Google Maps' program.

Konklusion: Tæt på toppen

De lokationsbestemte tjenester er i øvrigt en af de ting, vi meget gerne så udbygget. Som det er nu, kan Hero automatisk opdatere vejret for den by, vi opholder os i, og vise det live på startsiden.

På samme måde er vejrudsigten til stede i kalenderen for de næste par dage. Så hvis du har planlagt skovtur lørdag, kan du nemt i kalenderen, når aftalen er oprettet, se hvordan vejret bliver.

Det er mest en sjov gimmick, men også en funktion som vi meget gerne så udbygget. For både en indbygget GPS og muligheden for at bestemme din position via mobilnettet betyder, at du kan få meget mere præcise og relevante søgninger i forhold til, hvor du opholder dig.

Bruger du dog GPS og alle de andre tjenester, så kommer batteriet under pres. Og udnytter du virkeligt telefonen, skal du regne med at oplade hver eller hver anden aften.

Hent flere programmer nemt

Vil du have flere programmer end de allerede indbyggede, kan du hente dem fra den indbyggede Market-applikation. Derefter hentes programmerne i baggrunden og siger til, når de er klar.

Market minder en hel del om iPhonens Store-koncept men er knapt så lækkert og overskueligt. Samtidig er udvalget og overblikket over programmer knapt så godt.

Konsklusion: Batteridræner af format
Det fede ved HTC Hero er den måde, hvorpå Google og HTC har fået den forbundet til nettet, sociale tjenester, lokationsbestemte vejrudsigter og nem synkronisering af din kalender, mail og kontakter.

Det er rigtigt godt nu og vi kan næsten ikke vente på, hvordan vores telefon ser ud om et par år.

Desværre er batteriteknologien ikke helt fulgt med vores intensive brug af alle de lækre funktioner. Så husk laderen, du kommer til at bruge den ofte.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere