Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 10. november 2006.
Dansk Industris it-baserede innovationsprojekt kan gøres til model for hele det danske erhvervsliv og dermed skabe handling i arbejdet med en global fremtidssikring af Danmark.
Hvad der lignede en trussel mod overlevelsen af en stor gruppe danske produktionsvirksomheder, ser i stedet ud til at kunne vendes til en succes, der ikke blot gør virksomhederne mere effektive og konkurrencedygtige men også skaber nye produkter, der åbner helt nye muligheder og markeder for virksomhederne.
Det er Danmarks største erhvervsorganisation Dansk Industri (DI), der gennem snart to år har drevet projektet "Intelligent Jern - innovation med ny teknologi".
Projektet blev oprindeligt til, fordi de mange mindre produktionsvirksomheder fra hovedsageligt jern- og metalindustrien, som er organiseret i Provinsindustriens Arbejdsgiverforening (der er en medlemsorganisation i DI), oplevede en stærk lønkonkurrence fra produktionsvirksomheder i andre lande.
Samtidig gik de virksomheder fra it-branchen, som DI's it-organisa-
tion ITEK organiserer rundt med en ide om, at informationsteknologien langt fra blev udnyttet optimalt i virksomhederne.
Siden har 43 virksomheder været eller er i gang med et såkaldt innovationstjek. Her har konsulenter fra Dansk Industri samt det teknologiske udviklings- og testcenter Delta sammen med virksomhedernes ledelser kigget på mulighederne for at anvende informationsteknologien til at effektivisere og udvikle produkter, processer, backoffice og markedsføring.
Efter en prioritering af ideerne har det så været op til virksomhederne selv, om ideerne bliver omsat til initiativer. Det har 73 procent af virksomhederne i projektet valgt at gøre, og 94 procent af dem har valgt selv at investere midler i innovationsaktiviteterne.
Projektet er ifølge chefkonsulent John Sarborg Pedersen fra ITEK blevet en så overvældende succes, at ITEK og DI overvejer, hvordan erfaringerne kan omsættes til et erhvervspolitisk initiativ.
Sådan et initivativ kan ligge til grund for en national digital vækststrategi, der bygger på handling og medindragelse af virksomhederne. Dermed kan vækststrategien blive et operationelt alternativ til de mange forslag fra regeringens Globaliseringsråd, som ikke har meget fokus på teknologi.
- Selvfølgelig er det et begrænset projekt, der er målrettet en række produktionsvirksomheder, som traditionelt har svært ved at skabe innovation. Men det kunne sagtens løftes ud til hele det danske erhvervsliv gennem erhvervspolitiske initiativer. Det her er en globaliseringsindsats, siger John Sarborg Pedersen.
Erhvervs- og Byggestyrelsens forsknings- og analyseenhed FORA måler sammen med Innovationsrådet i 2006-udgaven af publikationen InnovationsMonitor både på rammebetingelser og præstationer for it. Rapporten konkluderer:
"Danmark er godt med i brugen af it. Brugen er dog stadig noget mere udbredt i USA, Canada og Australien, som udgør top-3 landene."
Så lidt højere oppe end øjenhøjde ånder alt fred og idyl i det digitale Danmark. Men det praktiske innovationselement er stort set heller ikke til stede.
Går man til Rambøll Managements årlige undersøgelse "IT i praksis", begynder idyllen at krakelere.
86 procent af de forretningsansvarlige topchefer prioriterer forretningsprocessen produktudvikling, mens det kun er 60 procent af de it-ansvarlige , der prioriterer produktudvikling. Og kun 43 procent af virksomhederne i undersøgelsen understøtter forretningsprocessen produktudvikling med it.
Med projekt Intelligent Jern har Dansk Industri fået indsigt i en række praktiske eksempler på, hvordan innovation med ny teknologi, kan flytte virksomheder, der var dømt til at blive globaliseringens tabere, til den digitale elite.
Hvert af de 43 innovationstjek, der er i gang, har typisk ført til fem eller seks operationelle ideer, som virksomhederne kan bruge som udgangspunkt for at ændre forretningsplaner og strategier. Men her stopper den praktiske hjælp også, for til sidst er det virksomhedens egen kommercielle risiko.
- Efter en lidt træg start har vi oplevet en enorm interesse fra medlemsvirksomhederne. Først og fremmest fordi vi har brugt lokale virksomheder, der har fået lavet et innovationstjek, til på lukkede møder at fortælle, hvad det har betydet for dem - og så ruller bolden, siger han.
Sport er et godt eksempel. Her har produkterne kun udviklet sig marginalt gennem fire årtier.
Men som en del af projekt Intelligent Jern har Virklund Sport sammen med Alexandra Instituttet været i gang med at udvikle et såkaldt Sportsgulv. I en traditionel sportshal forsøger man at male linier til så mange forskellige baner som muligt - håndbold, fodbold, badminton, tennis og så videre.
Men på Sportsgulvet gør teknologien det muligt at lave en fleksibel computerstyret opstregning til præcis den sportsgren der er i brug. En anden mulighed i forbindelse med sensorteknologi i et gulv er at måle fugtighed, så gulvet selv kan melde tilbage, når det trænger til lak og dermed forøge levetiden betragteligt.
- En del af udfordringen fra globaliseringen løses jo også ved, at virksomheder henter en stadig større del af indtjeningen på service i forbindelse med produkterne. Hvorfor skal en husejer selv eje sit tag, hvis tagleverandøren i stedet kan sælge en tæthedsgaranti, fordi virksomheden selv står for tagdækningen og de sensorer, der alarmerer virksomheden ved utæthed og lignende, spørger John Sarborg Pedersen.
Et andet eksempel kommer fra virksomheden Migatronic Automation, der udvikler og leverer robotbaserede svejseanlæg. Innovationstjekket i forbindelse med projekt Intelligent Jern førte blandt andet til en beslutning om at se på nye kommunikationsløsninger, der nu gør det muligt at styre svejseanlæggene fra håndholdt og trådløs computer.
- Når vi kigger på innovationstjekkenes erfaringer på processiden, så kan vi konstatere, at danske virksomheder er rigtig godt med, når det gælder understøttelse med ERP, siger John Sarborg Pedersen.
Svaghederne på det område ser han i, at virksomhederne ikke altid er opmærksomme på, at selv de mest brancherettede ERP-løsninger kræver en vis tilpasning for at fungere helt optimalt i hver enkelt virksomhed. Og selvfølgelig accepterer han, at virksomhederne i nogen grad må tilpasse sig systemet - men virksomhederne er ikke helt opmærksomme på, at der er det behov.
- På processiden må man sige, at det især er inden for business intelligenceprodukterne, der er mulighed for at komme videre og udvikle forretningsprocesserne med it, siger han.
John Sarborg Pedersen peger på, at innovation tættere på kunden i det hele taget er et emne, som mange danske virksomheder har brug for at arbejde med.
Her er det ikke bare avanceret business intelligence men også webløsninger, der kan håndtere service og kundekontakt, der kan digitalisere innovationen.
Projekt Intelligent Jern slutter officielt, når Provinsindustriens Arbejdsgivere får en beretning på deres generalforsamling i marts. Så er der på to år blevet lavet innovationstjek i 50 danske virksomheder, og mandatet er udløbet for projektet.
John Sarborg Pedersen kan ikke sige, hvad der så sker. Lige nu arbejder projektet på at sætte de sidste innovationstjek i gang. Og så skal der laves et Danmarks-kort over de mange ideer, som det it-baserede innovationsprojekt har skabt.
Tanken om en national idebank er ham heller ikke fremmed. Projekt Intelligent Jern har overbevist John Sarborg Pedersen om, at innovationstilgangen skal være praktisk, konkret og frem for alt inddrage virksomhedens ledelse.
ITEK er da også allerede i gang med et nyt projekt. E-novation er et samarbejde med DI-organisationerne Fødevareindustrien, Byggematerialeindustrien, Metal- og Maskinindustrien samt fagforeningen Dansk Metal.
Projektet støttes af EU's Socialfond og Videnskabsministeriet og går ud på gennem et helbredstjek af virksomhederne at finde ud af, hvor it kan forbedre forretningen. I projektet E-novation er det Rambøll Management, der kommer ud og laver analysen af, hvad virksomhederne kan gøre.
Dorte Ibsen, der er ITEK's projektleder på E-novation fortæller, at virksomhederne ofte undskylder sig med ikke at have tid til at deltage i projektet, hvor analysen altså ikke koster noget.
- Mit svar er altid: Jamen har du råd til at lade være, siger hun.
Faktaboks:
Præstationsindekset
Digitalisering af erhvervslivet:
Arbejdere der benytter pc på arbejde.
Pc'er pr. kontorarbejder.
Virksomheder der bruger internet.
Virksomheder med adgang til internet.
Avanceret it-anvendelse:
Andelen af virksomheder der anvender internettet til avancerede servicer.
Virksomheder der modtager ordrer via internet.
Virksomheder der afgiver ordrer via internet.
Virksomheder der sælger på internet.
Virksomheder der køber på internet.
Andel af virksomheder der anvender internettet til køb/salg.
Erhvervslivets vurdering af, i hvilken grad udviklingen inden for it opfylder erhvervslivets behov.
Robusthedsanalyse for præstationer for it.
Kilde: InnovationsMonitor 2006.
Faktaboks:
DIGITAL virksomhed
Computerworld fokuserer på Danmarks mest digitale brancher, virksomheder og ledere, deres metoder, resultater og vilkår. Samtidig afdækker vi det analoge Danmark og blotlægger de barrierer, der blokerer for verdensklasse.
Billedtekst: IT Erhvervs- og byggestyrelsens forsknings- og analyseenhed FORA måler sammen med Innovationsrådet i 2006-udgaven af publikationen InnovationsMonitor både på rammebetingelser og præstationer for IKT (informations og kommunikationsteknologi). MFP betyder mulitifaktorproduktiviteten.
OriginalModTime: 09-11-2006 13:36:18
