De fattiges bredbånd kommer fra himlen

Hurtigt internet kan inden for to år nå ud til tre milliarder mennesker fra satellitter. Læs her hvordan et selskab vil dække hele jorden med internet.

Artikel top billede

Satellit-selskabet O3b har fået dækket den sidste del af sin finansiering på 6,8 milliarder kroner til at opsende satellitter med henblik på salg af hurtigt internet i Afrika og i andre udviklingsområder.
 
Dermed er vejen banet for, at otte satellitter fra O3b fra starten af 2013 kan sikre lynhurtigt bredbånd til tredjeverdenslande, der ikke har hverken kobber eller fiber i jorden.
 
For konceptet i O3b er at linke trafikken fra lokale teleselskaber og internetservices sammen med den verdensomspændende fiberinfrastruktur.
 
Det skriver blandt andre BBC.
 
De tre milliarder andre
Blandt andre Google og finansvirksomheden HSBC står bag pengene til O3b, hvis navn betyder "other three billion" (de tre milliarder andre).
 
Navnet hentyder til den store dele af jordens befolkning, som ikke har de op til 10 gigabit-forbindelser til rådighed, som Ob3-satellitterne skal levere.
 
Priserne for en megabit download i et land som Kenya i Østafrika lå sidste år på godt 7.000 kroner om året, mens en kenyansk årsløn i gennemsnit lige når at runde 4.000 kroner. 
  
Men de tider skal laves om nu med, hvad det tre år gamle O3b fra Kanal-øen Jersery selv kalder "fiber i himlen".

O3b ser et forretningspotentiale i over 150 lande.
 
Sådan virker det
Når systemet er helt færdigt, håber O3b at få 20 satellitter i kredsløb.
 
Planen er, at de 700 kilo tunge satellitter skal svæve 8.000 kilometer over Ækvator og deroppefra dække 45 grader på hver side af Jordens mavebælte og operere i radiospektrets høj-frekvens Ka-band.
 
Satellitterne blive udstyret med 12 styrbare antenner, der skal kunne fange O3b's otte grundstationer på jorden, som bliver fodret med fiber til kontakten med vores allesammens internet.
 
Kunderne er på plads
O3b har allerede sikret sig sine første 10 kunder, der hver har underskrevet kontrakter til en værdi mellem 2,8 milliarder og 3,4 milliarder kroner for at benytte sig af satellit-infrastrukturen, fortæller Ob3's chef Mark Rigolle til The Wall Street Journal.
 
Han forventer, at den største efterspørgsel vil komme fra mobilselskaber i udviklingslande uden fiberinfrastrukturen til krævende tjenester på smartphonen.
 
"Vi ser frem til at forbinde de uforbundne. Og nu kan vi starte med det," siger O3b's Mark Rigolle til The Wall Street Journal, efter den sidste finansiering er i hus.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S