Sådan vil kommunerne smadre KMD's monopol

Kommunernes fælles it-organisation, Kombit, har planen klar for, hvordan kommunerne skal klippe afhængighedsforholdet til KMD's monopolsystemer. Se udkastet til planen her.

Artikel top billede

Kommunernes Landsforenings (KL) it-selskab, Kombit, har fremlagt den første grove skitse for, hvordan kommunerne vil klippe monopol-navlestrengen til it-leverandøren KMD.
 
For med KL's salg af KMD i slutningen af 2008, indgår KMD nu på lige fod med andre it-leverandører, selvom kommunerne i årenes løb har bundet tætte bånd til KMD og er afhængige af flere systemer, der rangeres som monopolsystemer.
 
Men de tider skal være forbi med en udbudsplan for 2011, der blev godkendt på Kombits bestyrelsesmøde tidligere på måneden.
 
Derudover har Kombit løse planer for, hvordan KMD-systemerne skal bydes op til skønhedskonkurrence mod andre systemer frem til 2014.
 
"Målet med udbudsplanen for ydelsesområdet er blandt andet at skabe konkurrence om it-opgaverne. Det er derfor afgørende, at flere it-leverandører er parate til at byde på opgaverne," skriver Kombit på sin hjemmeside
  
Planen for 2011 er klar
I første omgang vil Kombit konkret tage fat i kontantydelser, enkeltydelser og persontillæg i 2011.
 
Næste år skal Kombit sammen med KL og kommunerne i gang med at kigge på implementeringen og ensretningen af fælles løsninger, infrastruktur og grænseflader.
 
I planen er der taget højde for, at ATP i de kommende år overtager en række kommunale ydelser som eksempelvis folkepension og barselsdagpenge i en ny myndighed, Udbetaling Danmark.
 
For at understøtte sikker drift på de systemer i overtagelsperioden fra 2012 og frem til projektets fase to i 2014, er der derfor endnu ikke planlagt udbud på de kommende ATP-områder (folkepension, førtidspension, boligstøtte, barselsdagpenge og forskudsvist udbetalt børnebidrag). 
 
ATP oplyser til Computerworld, at Udbetaling Danmark er udbudsforpligtet, og ATP/Udbetaling Danmark derfor sammen med Kombit er gået i gang med at kigge på, hvordan de udbud skal forløbe.
 
Endnu er det dog for tidligt at sætte datoer og årstal for, hvornår KMD's monopolsystemer i ATP-regi ryger i udbud.  
 
Flere om udbuddet
Kombit forklarer, at nogle områder egner sig godt til centrale udbud som eksempelvis ydelsesberegningen, mens andre løsninger som eksempelvis økonomistyringen og dokumenthåndteringen er på markeder, hvor flere spillere kæmper om kunder og kroner ude i kommunerne.
 
"I begge tilfælde skal det være attraktivt for flere leverandører at byde på opgaven for kommunerne," lyder det fra Kombit.
 
Kombit vil løbende involvere it-leverandørerne i arbejdet med udbudsplanen og i de konkrete projekter. Det arbejde bliver formelt skudt i gang tirsdag den 14. december i København, hvor Kombit har inviteret interesserede it-leverandører til møde om planen og rammearkitekturen.
 
Kommuner med interesse for ensretningen af it-arkitekturen kan desuden henvende sig til Kombit, der på nuværende tidspunkt allerede får assistance fra Odense, Næstved og Vejen.
 
De tre kommuner vurderer således, hvordan kommende forbedringsforslag kan give effektivisering, kvalitetsforbedringer eller mere korrekte udbetalinger i de 98 danske kommuner.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Academic Work Denmark A/S

    Accele­rated learning har løst samfund­skri­tiske udfordringer hos vores nordiske naboer

    Med akut mangel på blandt andet IT- og Tech kompetencer er det nødvendigt at gøre op med traditionel uddannelsestænkning.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S